Der bliver flere tilfælde hvor piger besvimer eller får store fysiske problemer, kort tid efter de har fået HPV-vaccinen. Det har medført stor mistanke.
De danske sundhedsmyndigheder har godkendt vaccinen, men forskere fortæller, at test af vaccinen ikke tog højde for virkningerne af den aluminium, der er i vaccinen. Det er giftigt i selv små mængder, at få sprøjtet det ind i kroppen, men sundhedsmyndighederne, vil ikke genoverveje deres godkendelse af produktet.
http://www.mx.dk/nyheder/hpv/story/24305052
http://www.altinget.dk/artikel/df-top-stoetter-blixt-i-hpv-sag
12 december 2015
15 august 2014
Ny konservativ leder
I starten af august 2014, valgte Lars
Barfoed at trække sig som leder af det konservative folkeparti.
Herefter blev Søren Pape Poulsen udpeget som partiets politiske
leder.
Det er egentlig ret overraskende, at
det blev Søren Pape, da han ikke er valgt ind i folketinget, men er
borgmester i Viborg.
Han vil naturligvis få en sikker
konservativ valgkreds, ved næste folketingsvalg.
Søren Pape er interessant. Han
efterfølger en række konservative ledere, som har været enormt
ufolkelige, hvorfor partiets tilslutning er dalet gradvist siden
Schlüter forlod posten. Pape har ikke erfaring fra national politik,
men er også homoseksuel, hvilket er specielt i et parti, der ikke
har stået for at give homoseksuelle samme rettigheder som
heteroseksuelle.
Historien om at Lars Barfoed trak sig
frivilligt efter omkring tre år som politisk leder, og på et
tidspunkt hvor der maksimalt er et år til næste folketingsvalg,
synes at være usandsynlig. Virkeligheden omkring de interne
magtkampe i partierne er sjældent som partierne selv ønsker at
beskrive dem offentligt. Der er historier om, at den konservative
borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler, skulle have ønsket at
blive formand, i stedet for Barfoed, som ikke har kunnet skaffe flere
konservative vælgere. Ziegler og Brian Mikkelsen, skulle så have
forsøgt at vælte Barfoed, men da Ziegler alligevel ttrak sit
kandidatur, valgte man Søren Pape. Et valg som den tidligere
konservative udenrigsminister Per Stig Møller har kaldt interessant.
Det kan oversættes til ekstremt risikabelt.
Herunder er en liste over partiets
politiske ledere gennem tiden.
| John Christmas Møller | 1928-1947 |
| Ole Bjørn Kraft | 1947-1955 |
| Aksel Møller | 1955-1958 |
| Poul Sørensen | 1958-1969 |
| Poul Møller | 1969-1971 |
| Erik Ninn-Hansen | 1971-1974 |
| Poul Schlüter | 1974-1993 |
| Henning Dyremose | 1993 |
| Hans Engell | 1993-1997 |
| Per Stig Møller | 1997-1998 |
| Pia Christmas-Møller | 1998-1999 |
| Bendt Bendtsen | 1999-2008 |
| Lene Espersen | 2008-2011 |
| Lars Barfoed | 2011-2014 |
| Søren Pape Poulsen | 2014 |
07 april 2014
Produktivitetskommisionens 25 anbefalinger
Kommissionens 25 hovedanbefalinger
- Styrk konkurrence, dynamik og internationalisering
- Fjern regulering, der afskærmer hjemmemarkedet og begrænser konkurrencen
- Styrk mobiliteten af varer, serviceydelser, investeringer, viden og arbejdskraft over landegrænserne
- Begræns brugen af konkurrence-, kunde- og jobklausuler gennem skærpet lovgivning
- Prioriter de offentlige udgifter med blik for, hvordan de påvirker produktivteten
- Brug skattepolitikken til at styrke produktivteten, blandt andet ved at omlægge fra skatter på indkomst til skatter på ejendom og ved at fjerne overbeskatning af aktiv erhvervsindkomst
- Invester kun i infrastruktur, når det er samfundsøkonomisk rentabelt
- Brug betaling til at reducere trængslen i trafikken
- Sørg for, at energi- og klimapolitikken fremmer omkostningseffektivitet I energiproduktion og – distribution
Styrk kvaliteten af uddannelserne og deres værdi for arbejdsmarkedet
- Giv de videregående uddannelsesinstitutioner langt stærkere tilskyndelser til at levere uddannelser med høj studieintensitet og efterfølgende høj beskæftigelse og løn
- Giv de videregående uddannelsesinstitutioner bedre mulighed for at ubyde kortere og mere praktisk orienterede uddannelser, der afspejler arbejdsmarkedets behov
- Giv de uddannelsessøgende væsentligt stærkere økonomiske tilskyndelser til at vælge uddannelser med gode beskæftigelses- og indtjeningsmuligheder
- Giv de uddannelsessøgende adgang til sammenlignelige nøgletal for uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet
- Evaluér gymnasiereformen og efterfølgende – når erhvervsuddannelsesreformen er gennemført – ungdomsuddannelserne under et. Vurdér på den baggrund, om der er behov for en gennemgribende reform af ungdomsuddannelserne
- Fortsæt med at styrke det faglige niveau i folkeskolen, herunder især i dansk og matematik, ved at styrk læreruddannelsen og skabe gennemsigtighed om skolernes resultater i form af blandt andet eksamensresultater og elevernes videre uddannelse.
Skab gode rammer for nye løsninger og effektivitet i det offentlige
- Arbejd systematisk med afbureaukratisering og regelforenkling
- Indgå brede og fleksible offentlige overenskomster
- Mål på og styr efter resultater for borgerne
- Øg fokus på tydelig ledelse, motivation og trivsel
- Skab bedre sammenhænge mellem medarbejdernes kompetencer, præstationer og løn
- Skab konkurrence om alle offentlige opgaver, der egner sig til det
- Gør det attraktivt at byde på offentlige opgaver
- Inddrag private virksomheder, medarbejdere og brugere i at udvikle og nytænke den offentlige opgaveløsning
- Inddrag den økonomiske styring, så den fremmer langsigtet planlægning og effektiv udnyttelse af udgiftsrammen
- Indret afregningsordninger mellem myndigheder, så de understøtter samarbejde og tilskynder til en effektiv arbejdsdeling
Udover de 25 hovedanbefalinger er der mere end 100 konkrete forslag.
http://www.altinget.dk/artikel/133105-her-er-produktivitetskommissionens-anbefalinger
http://produktivitetskommissionen.dk/media/164482/Slutrapport.pdf
06 januar 2014
Statsministerens nytårstale 2014
Statsministerens nytårstale er altid interessant. Hvad er der fokus på og hvad er der ikke fokus på? Hvilken disskurs anskues politiske områder med, og hvilke initiativer er der på vej?
Helle Thorning-Schmidts primære budskab er sammenhængen mellem en ansvarlig økonomi og kvaliteten af velfærdssamfundet. Hvis Staten ikke fører en ansvarlig økonomisk politik, så er der ikke penge til den velfærd vi ønsker.
Hermed retfærdiggør hun den høje skattebetaling i Danmark, og distancerer sig dermed fra den borgerlige politik. Samtidig lægger hun en begrænsning ned over vælfærdssamfundets størrelse og henviser indirekte til, at denne regering ikke har annulleret udfasningen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Hun understreger at velfærdsstaten er betinget af økonomien, hvilket distancerer hende fra Enhedslistens politik.
Hun indleder talen med at nævne Afghanistan og Nelson Mandela, der kæmpede for, at alle mennesker er lige.
Kommentarerne om Afghanistan og Mandela er gode.
Hun bruger Mandela til at lægge grunden for et socialdemokratisk ideologisk perspektiv på talens indhold.
Økonomien går i positiv retning. Den styrkes ved at virksomhederne har gode vilkår og at lønmodtagerene er godt uddannede.
Hun nævner i en enkelt sætning at lønmodtagerne skal være godt uddannede. I bagklogskabens klare lys kunne mange have ønsket sig at få det budskab for 20-30 år siden. De seneste 10 år har primært mange virksomheder flyttet ufaglærtes arbejdsopgaver til lande med langt lavere løn, men ikke lige så lav produktivitet. I dag og fremad er det altafgørende, at man har en uddannelse, hvis man skal gøre sig fortjent til et job i et af verdens mest løntunge lande
Thorning-Schmidt pointerer at private og offentligt ansatte er lige vigtige. Samtidig sender hun en klar appel til arbejdsgiverne om at give ældre medarbejdere en fair chance, da de har meget at bidrage med.
Regeringen har haft store problemer med særligt lærerene efter lockouten i april 2012. Derudover har medierne sat urimeligt meget fokus på en sænkelse i af erhvervsskatten i en finanslov med mange andre initiativer. Mange danske lønmodtagere har haft problemer med at finde og fasthold arbejde når de kommer over 50.
Disse budskaber fra statsministeren synes meget rimelige.
I talen lægger hun særligt vægt på kvaliteten af omsorgen til de ældre. Det er vigtigt at de ældre har så stor mulighed som muligt til at bestemme over sit eget liv, Så de fx selv afgør hvornår de skal have støttestrømper på. Derudover er det også vigtigt at danskerne selv er gode til at drage omsorg om de ældre.
Derudover kommer hun ind på respekt for medmennesker. Hu nævner en tendens til ikke at anerkende offentligt ansatte indsats.
Helle Thorning-Schmidts værdipolitiske budskab er et universelt budskab om respekt, omsorg støtte og anerkendelse, som vi alle bør være enige i.
Staten skal gøre hvad den kan (og har råd til) for de ældre.
Danskere skal være bevidste om deres medmennesker og behandle hinanden godt (også gerne når staten ikke har råd).
Vi kan alle være enige, men der er dog en god værdi i at statsministeren nævner det i talen.
Statsministeren er, med rette, blevet kritiseret for at talen ikke henvendte sig til de der er dårligt stillet.
Der var ingen kommentarer til de kærestepar, der fra 1. januar rammes af gensidig forsørgerpligt.
Der var ingen kommentarer til de dagpengemodtagere der fra 1. januar ikke længere har ret til dagpenge.
Der var ingen kommentarer til de langtidsledige, der ikke kan finde job, selvom de har søgt meget langt fra deres bopæl, og har søgt mange forskellige brancher.
Der var intet fokus på EU og det kommende Europaparlamentsvalg, og der var der ingen konkrete initiativer.
Talen var et forsvar for det socialdemokratiske politiske perspektiv og regeringens dispotioner, siden den tiltrådte i november 2011. De få forventninger talen gav, var at økonomien går i positiv retning, men vi ved ikke hvornår den bliver god igen.
Godaften.
For nogle uger siden deltog jeg i mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika.
Det var bevægende at opleve den store betydning, som Mandela har haft for mennesker over hele verden. Men det var også livsbekræftende at mindes et stort menneske. Mandela havde den livsklogskab, som mange og stormfulde leveår kan give.
Og han kæmpede for noget alment gyldigt: At alle mennesker er lige. Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed. Vi var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet. I Sydafrika husker de Danmark. Selvom vi er et lille land, så kan vi gøre en forskel.
Det er derfor, vi er med i forreste række, når der skal destrueres kemiske våben fra Syrien. Og det er også derfor, at vi i mere end 10 år har været med til at udføre en vigtig opgave i Afghanistan.
Danmark har stadig udsendte i Afghanistan. Men vores kamptropper har afsluttet deres opgaver i forreste række. Vi har passeret en milepæl. Nu har afghanske soldater og politi taget over. Mange danskere har betalt med deres liv. Deres pladser kan ingen udfylde. Mine tanker går til jer, der har mistet. Og til alle jer, der har været udsendt, vil jeg sige: I har risikeret meget. Ofrene har været store.
Men I har forandret hverdagen for mange afghanske familier. I har stået vagt om vores fælles sikkerhed. Tak for jeres indsats.
***
Også herhjemme er meget forandret.
De sidste to år har jeg holdt min nytårstale midt i en krisetid. I en tid med bekymringer i mange familier: Er det til at få et nyt job, hvis man bliver arbejdsløs? Kan vi sælge huset, hvis vi vil flytte? Usikkerheden har været stor. I år står vi på mere sikker grund. Krisen er ikke ovre, men stemningen er ved at vende.
Vi har grund til at tro på fremgang i 2014. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det går bedre i udlandet. Men det går også bedre herhjemme. Jeg glæder mig over, at regeringens politik virker. Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone?
Mit svar er ja.
For hvad har krisen lært os? Den hårde lære fra 00’erne er, at der skal være bedre styr på økonomien. At vi skal overholde budgetterne i den offentlige sektor. At boligspekulation og dumdristige banklån har en høj pris. I en usikker verden må vi bygge et sikkert fundament under vores velfærd. Og det fundament er en sund og stærk økonomi. Hvor virksomhederne har gode vilkår. Og hvor lønmodtagerne er godt uddannede.
Kun på den måde kan vi holde fast i et trygt Danmark. Derfor vil regeringen også i 2014 foreslå nye vækstinitiativer.
***
Vi er et land, hvor de unge får penge til at uddanne sig – i stedet for at betale for det.
Hvor vi betaler en stor del af det, vi tjener, i skat – og får læger og børnehaver til gengæld. Hvor vores børn kan gå alene hjem fra skole, og barnevognen kan stå ude foran en café – med et sovende barn under dynen.
Gæster fra andre lande kan synes, at det er en mærkelig – men måske også fascinerende – måde at indrette sig på. Jeg synes, det er en tryg og ordentlig måde. Men den tryghed har vi ikke altid haft. Den er noget, vi selv har valgt.
Under 30’ernes store krise blev det besluttet, at hjælp fra kommunen ikke er en almisse. Men en ret for mennesker, der har brug for den.
I 50’erne blev det besluttet, at en tryg alderdom er vores fælles ansvar. De ældre fik folkepension.
I 1970 blev det besluttet, at alle skal have råd til at tage en uddannelse. Der blev indført SU til de studerende.
Sten for sten har vi bygget et Danmark med stor lighed og stor frihed for hver enkelt af os.
Det er kernen i det land, vi er. Et solidarisk Danmark. Og det er vores valg, om det land også skal være her i fremtiden.
Regeringen har valgt, at vi vil bruge flere penge på vores offentlige sektor.
Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed.
Det har vi besluttet i en krisetid. For jeg tror ikke på nulvækst. Jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, hvis vi år for år bruger noget af den velstand, vi skaber, på vores fællesskab.
***
Et trygt land har brug for virksomheder, der kan skabe arbejdspladser.
I de senere år har vi talt meget om, at der er brug for flere private job. Og det har vi også.
Men kom det undervejs til at lyde, som om private arbejdspladser var vigtigere end offentlige? Intet kunne være mere forkert.
Helle Thorning-Schmidts primære budskab er sammenhængen mellem en ansvarlig økonomi og kvaliteten af velfærdssamfundet. Hvis Staten ikke fører en ansvarlig økonomisk politik, så er der ikke penge til den velfærd vi ønsker.
Hermed retfærdiggør hun den høje skattebetaling i Danmark, og distancerer sig dermed fra den borgerlige politik. Samtidig lægger hun en begrænsning ned over vælfærdssamfundets størrelse og henviser indirekte til, at denne regering ikke har annulleret udfasningen af efterlønnen og halveringen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Hun understreger at velfærdsstaten er betinget af økonomien, hvilket distancerer hende fra Enhedslistens politik.
Hun indleder talen med at nævne Afghanistan og Nelson Mandela, der kæmpede for, at alle mennesker er lige.
Kommentarerne om Afghanistan og Mandela er gode.
Hun bruger Mandela til at lægge grunden for et socialdemokratisk ideologisk perspektiv på talens indhold.
Økonomien går i positiv retning. Den styrkes ved at virksomhederne har gode vilkår og at lønmodtagerene er godt uddannede.
Hun nævner i en enkelt sætning at lønmodtagerne skal være godt uddannede. I bagklogskabens klare lys kunne mange have ønsket sig at få det budskab for 20-30 år siden. De seneste 10 år har primært mange virksomheder flyttet ufaglærtes arbejdsopgaver til lande med langt lavere løn, men ikke lige så lav produktivitet. I dag og fremad er det altafgørende, at man har en uddannelse, hvis man skal gøre sig fortjent til et job i et af verdens mest løntunge lande
Thorning-Schmidt pointerer at private og offentligt ansatte er lige vigtige. Samtidig sender hun en klar appel til arbejdsgiverne om at give ældre medarbejdere en fair chance, da de har meget at bidrage med.
Regeringen har haft store problemer med særligt lærerene efter lockouten i april 2012. Derudover har medierne sat urimeligt meget fokus på en sænkelse i af erhvervsskatten i en finanslov med mange andre initiativer. Mange danske lønmodtagere har haft problemer med at finde og fasthold arbejde når de kommer over 50.
Disse budskaber fra statsministeren synes meget rimelige.
I talen lægger hun særligt vægt på kvaliteten af omsorgen til de ældre. Det er vigtigt at de ældre har så stor mulighed som muligt til at bestemme over sit eget liv, Så de fx selv afgør hvornår de skal have støttestrømper på. Derudover er det også vigtigt at danskerne selv er gode til at drage omsorg om de ældre.
Derudover kommer hun ind på respekt for medmennesker. Hu nævner en tendens til ikke at anerkende offentligt ansatte indsats.
Helle Thorning-Schmidts værdipolitiske budskab er et universelt budskab om respekt, omsorg støtte og anerkendelse, som vi alle bør være enige i.
Staten skal gøre hvad den kan (og har råd til) for de ældre.
Danskere skal være bevidste om deres medmennesker og behandle hinanden godt (også gerne når staten ikke har råd).
Vi kan alle være enige, men der er dog en god værdi i at statsministeren nævner det i talen.
Statsministeren er, med rette, blevet kritiseret for at talen ikke henvendte sig til de der er dårligt stillet.
Der var ingen kommentarer til de kærestepar, der fra 1. januar rammes af gensidig forsørgerpligt.
Der var ingen kommentarer til de dagpengemodtagere der fra 1. januar ikke længere har ret til dagpenge.
Der var ingen kommentarer til de langtidsledige, der ikke kan finde job, selvom de har søgt meget langt fra deres bopæl, og har søgt mange forskellige brancher.
Der var intet fokus på EU og det kommende Europaparlamentsvalg, og der var der ingen konkrete initiativer.
Talen var et forsvar for det socialdemokratiske politiske perspektiv og regeringens dispotioner, siden den tiltrådte i november 2011. De få forventninger talen gav, var at økonomien går i positiv retning, men vi ved ikke hvornår den bliver god igen.
Her er talen i sin helhed:
Godaften.
For nogle uger siden deltog jeg i mindehøjtideligheden for Nelson Mandela i Sydafrika.
Det var bevægende at opleve den store betydning, som Mandela har haft for mennesker over hele verden. Men det var også livsbekræftende at mindes et stort menneske. Mandela havde den livsklogskab, som mange og stormfulde leveår kan give.
Og han kæmpede for noget alment gyldigt: At alle mennesker er lige. Danmark støttede Mandelas og det sydafrikanske folks kamp for retfærdighed. Vi var det første land i verden, som forbød handel med apartheidregimet. I Sydafrika husker de Danmark. Selvom vi er et lille land, så kan vi gøre en forskel.
Det er derfor, vi er med i forreste række, når der skal destrueres kemiske våben fra Syrien. Og det er også derfor, at vi i mere end 10 år har været med til at udføre en vigtig opgave i Afghanistan.
Danmark har stadig udsendte i Afghanistan. Men vores kamptropper har afsluttet deres opgaver i forreste række. Vi har passeret en milepæl. Nu har afghanske soldater og politi taget over. Mange danskere har betalt med deres liv. Deres pladser kan ingen udfylde. Mine tanker går til jer, der har mistet. Og til alle jer, der har været udsendt, vil jeg sige: I har risikeret meget. Ofrene har været store.
Men I har forandret hverdagen for mange afghanske familier. I har stået vagt om vores fælles sikkerhed. Tak for jeres indsats.
***
Også herhjemme er meget forandret.
De sidste to år har jeg holdt min nytårstale midt i en krisetid. I en tid med bekymringer i mange familier: Er det til at få et nyt job, hvis man bliver arbejdsløs? Kan vi sælge huset, hvis vi vil flytte? Usikkerheden har været stor. I år står vi på mere sikker grund. Krisen er ikke ovre, men stemningen er ved at vende.
Vi har grund til at tro på fremgang i 2014. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det går bedre i udlandet. Men det går også bedre herhjemme. Jeg glæder mig over, at regeringens politik virker. Jeg ved godt, at nogle tænker: Er der brug for så mange forandringer på samme tid? Og behøver vi at vende hver krone?
Mit svar er ja.
For hvad har krisen lært os? Den hårde lære fra 00’erne er, at der skal være bedre styr på økonomien. At vi skal overholde budgetterne i den offentlige sektor. At boligspekulation og dumdristige banklån har en høj pris. I en usikker verden må vi bygge et sikkert fundament under vores velfærd. Og det fundament er en sund og stærk økonomi. Hvor virksomhederne har gode vilkår. Og hvor lønmodtagerne er godt uddannede.
Kun på den måde kan vi holde fast i et trygt Danmark. Derfor vil regeringen også i 2014 foreslå nye vækstinitiativer.
***
Vi er et land, hvor de unge får penge til at uddanne sig – i stedet for at betale for det.
Hvor vi betaler en stor del af det, vi tjener, i skat – og får læger og børnehaver til gengæld. Hvor vores børn kan gå alene hjem fra skole, og barnevognen kan stå ude foran en café – med et sovende barn under dynen.
Gæster fra andre lande kan synes, at det er en mærkelig – men måske også fascinerende – måde at indrette sig på. Jeg synes, det er en tryg og ordentlig måde. Men den tryghed har vi ikke altid haft. Den er noget, vi selv har valgt.
Under 30’ernes store krise blev det besluttet, at hjælp fra kommunen ikke er en almisse. Men en ret for mennesker, der har brug for den.
I 50’erne blev det besluttet, at en tryg alderdom er vores fælles ansvar. De ældre fik folkepension.
I 1970 blev det besluttet, at alle skal have råd til at tage en uddannelse. Der blev indført SU til de studerende.
Sten for sten har vi bygget et Danmark med stor lighed og stor frihed for hver enkelt af os.
Det er kernen i det land, vi er. Et solidarisk Danmark. Og det er vores valg, om det land også skal være her i fremtiden.
Regeringen har valgt, at vi vil bruge flere penge på vores offentlige sektor.
Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed.
Det har vi besluttet i en krisetid. For jeg tror ikke på nulvækst. Jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, hvis vi år for år bruger noget af den velstand, vi skaber, på vores fællesskab.
***
Et trygt land har brug for virksomheder, der kan skabe arbejdspladser.
I de senere år har vi talt meget om, at der er brug for flere private job. Og det har vi også.
Men kom det undervejs til at lyde, som om private arbejdspladser var vigtigere end offentlige? Intet kunne være mere forkert.
Danmark har både brug for pladesmede og socialrådgivere. For ingeniører og sygeplejersker.
Jeg har i løbet af året mødt mange dygtige offentligt ansatte. Fra lærerne på Fredensborg Skole. Til pædagogerne i Thyholm Børnehus. Til medarbejderne på jobberedskabet i Horsens. Og mange flere.
Og jeg er altid taget videre med en varm følelse af, at her var nogen, der glædede sig over at gøre et godt stykke arbejde. Og satte en ære i at behandle mennesker ordentligt.
Vi har brug for alle jer, der arbejder i stat, regioner og kommuner. I har påtaget jer opgaver, som kan være besværlige indimellem. I skal afveje mange hensyn. Det synes jeg sommetider, man glemmer.
Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.
***
Jeg har høje forventninger til vores unge. Jeg har sat det mål, at den næste generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Derfor får skoleeleverne nu flere timer i dansk og matematik. Og engelsk fra første klasse. Og derfor gør vi erhvervsuddannelserne bedre, end de er i dag. Uddannelse er en mærkesag og en hjertesag. De unge er Danmarks fremtid. Men at blive gammel er vores fremtid hver især. Det håber de fleste af os.
For 144 år siden skrev en ældre herre i sin dagbog:
'Kold blæst, lidt mere vant til gebisset; ikke ret tilfreds mere; Tanken om at jeg blev ældre, Tænderne borte, Haaret graaner'.
Det var H.C. Andersen. Han var 65 år. Og det var en høj alder dengang. Især for en søn af en vaskekone.
I dag er de fleste friske, når de er 65. At være gammel er noget andet i dag end før. En tryg alderdom er en af velfærdssamfundets største bedrifter. Flere af os får mulighed for at blive gamle og for at have det godt, når vi er gamle.
Men er den måde, vi taler om hinanden på, fulgt med? Det synes jeg ikke helt, den er. Det støder mig, når jeg hører en 60-årig omtalt som gammel på en arbejdsplads.
Ja, det kan endda ske for en 50-årig.
Gennem mange år har vi talt om, hvor vigtigt det er, at alle bliver længere på arbejdsmarkedet. Det skal vi naturligvis tage alvorligt. Det er ikke rimeligt, at man skal frygte for sit job, bare fordi man er over 50.
Det er heller ikke klogt, hvis der er arbejdspladser, som per automatik skiller sig af med de erfarne.
Et langt liv giver et bredere perspektiv på mange ting. Og et overskud til at lære fra sig.
Det er der mange arbejdsgivere, som ved. Men jeg vil opfordre til, at endnu flere gør sig fri af myten om, at ungdom altid er bedst. Derfor vil jeg i aften sige til både private og offentlige arbejdsgivere: Giv erfarne jobansøgere en fair chance.
***
Mange ældre har store ressourcer. Også efter, de er holdt op med at arbejde. De ældre er gode til at hjælpe andre ældre og i det hele taget at være der for hinanden.
Min mor på 76 hjælper lidt til hos Gudrun på 90. Som i øvrigt passede mig, da jeg var barn. Det har de begge to stor glæde af. Vi kan ikke leve uden at hjælpe hinanden. Men den største hjælp, et menneske kan få, er evnen til at klare sig selv.
Lad mig give et eksempel:
En del ældre mennesker bruger støttestrømper. Hvis den ældre får vejledning i selv at tage strømperne på, så kan sosu-hjælperen bruge tiden på noget andet. Og først og fremmest kan den ældre selv bestemme, hvornår hun vil stå op om morgenen. Hun bestemmer over sin egen hverdag.
Men der er grænser for selvhjælp. Og det er ikke alle, der kan klare sig alene. Vi må ikke blive et samfund, der glemmer dem, der har brug for vores omsorg.
At være ældre eller gammel er mange ting: Nogle er 67 år, andre 92. Nogle har en lang uddannelse. Andre har slidt i det som specialarbejder eller rengøringsassistent, fra de var 15 år. De tilhører det, jeg kalder knoklegenerationen. Det er ikke urimeligt, at de har brug for hjælp.
I efteråret besøgte jeg Varla, som bor på et plejecenter i Nordjylland, og vi fik en god snak.
Varla har haft et langt og aktivt liv. Hun har drevet en garnforretning, og hun har klaret sig hjemme indtil for nylig. Det er hun glad for.
Jeg har i løbet af året mødt mange dygtige offentligt ansatte. Fra lærerne på Fredensborg Skole. Til pædagogerne i Thyholm Børnehus. Til medarbejderne på jobberedskabet i Horsens. Og mange flere.
Og jeg er altid taget videre med en varm følelse af, at her var nogen, der glædede sig over at gøre et godt stykke arbejde. Og satte en ære i at behandle mennesker ordentligt.
Vi har brug for alle jer, der arbejder i stat, regioner og kommuner. I har påtaget jer opgaver, som kan være besværlige indimellem. I skal afveje mange hensyn. Det synes jeg sommetider, man glemmer.
Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.
***
Jeg har høje forventninger til vores unge. Jeg har sat det mål, at den næste generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Derfor får skoleeleverne nu flere timer i dansk og matematik. Og engelsk fra første klasse. Og derfor gør vi erhvervsuddannelserne bedre, end de er i dag. Uddannelse er en mærkesag og en hjertesag. De unge er Danmarks fremtid. Men at blive gammel er vores fremtid hver især. Det håber de fleste af os.
For 144 år siden skrev en ældre herre i sin dagbog:
'Kold blæst, lidt mere vant til gebisset; ikke ret tilfreds mere; Tanken om at jeg blev ældre, Tænderne borte, Haaret graaner'.
Det var H.C. Andersen. Han var 65 år. Og det var en høj alder dengang. Især for en søn af en vaskekone.
I dag er de fleste friske, når de er 65. At være gammel er noget andet i dag end før. En tryg alderdom er en af velfærdssamfundets største bedrifter. Flere af os får mulighed for at blive gamle og for at have det godt, når vi er gamle.
Men er den måde, vi taler om hinanden på, fulgt med? Det synes jeg ikke helt, den er. Det støder mig, når jeg hører en 60-årig omtalt som gammel på en arbejdsplads.
Ja, det kan endda ske for en 50-årig.
Gennem mange år har vi talt om, hvor vigtigt det er, at alle bliver længere på arbejdsmarkedet. Det skal vi naturligvis tage alvorligt. Det er ikke rimeligt, at man skal frygte for sit job, bare fordi man er over 50.
Det er heller ikke klogt, hvis der er arbejdspladser, som per automatik skiller sig af med de erfarne.
Et langt liv giver et bredere perspektiv på mange ting. Og et overskud til at lære fra sig.
Det er der mange arbejdsgivere, som ved. Men jeg vil opfordre til, at endnu flere gør sig fri af myten om, at ungdom altid er bedst. Derfor vil jeg i aften sige til både private og offentlige arbejdsgivere: Giv erfarne jobansøgere en fair chance.
***
Mange ældre har store ressourcer. Også efter, de er holdt op med at arbejde. De ældre er gode til at hjælpe andre ældre og i det hele taget at være der for hinanden.
Min mor på 76 hjælper lidt til hos Gudrun på 90. Som i øvrigt passede mig, da jeg var barn. Det har de begge to stor glæde af. Vi kan ikke leve uden at hjælpe hinanden. Men den største hjælp, et menneske kan få, er evnen til at klare sig selv.
Lad mig give et eksempel:
En del ældre mennesker bruger støttestrømper. Hvis den ældre får vejledning i selv at tage strømperne på, så kan sosu-hjælperen bruge tiden på noget andet. Og først og fremmest kan den ældre selv bestemme, hvornår hun vil stå op om morgenen. Hun bestemmer over sin egen hverdag.
Men der er grænser for selvhjælp. Og det er ikke alle, der kan klare sig alene. Vi må ikke blive et samfund, der glemmer dem, der har brug for vores omsorg.
At være ældre eller gammel er mange ting: Nogle er 67 år, andre 92. Nogle har en lang uddannelse. Andre har slidt i det som specialarbejder eller rengøringsassistent, fra de var 15 år. De tilhører det, jeg kalder knoklegenerationen. Det er ikke urimeligt, at de har brug for hjælp.
I efteråret besøgte jeg Varla, som bor på et plejecenter i Nordjylland, og vi fik en god snak.
Varla har haft et langt og aktivt liv. Hun har drevet en garnforretning, og hun har klaret sig hjemme indtil for nylig. Det er hun glad for.
Men hun er også glad for, at velfærdssamfundet stod klar, da hun blev syg og ikke længere kunne bo alene.
Varla er godt oppe i 80’erne. Og selv om hendes døtre, som så mange andre midaldrende kvinder, er gode til at besøge og hjælpe til, så er hun er en af de mange ældre medborgere, der har brug for fællesskabet.
Jeg er glad for, at vi nu giver kommunerne en milliard kroner mere til de ældre. En ekstra ældre-milliard hvert år. De penge kan kommunerne for eksempel bruge til bedre rengøring rundt omkring. Et ekstra bad til dem, der har lyst til det. Eller til at beboeren på plejehjemmet kan komme ud at gå en tur.
***
Vi har stadig brug for en tryg og god ældreomsorg. Og det vil vi også have i fremtiden.
Men jeg tror, at mange er usikre på, om der er et velfærdssamfund, når vi selv bliver gamle. Vil der være folkepension? Vil der være hjemmehjælp? Vil der være ordentlige plejehjem?
Den bekymring forstår jeg godt.
Mit svar er klart: Det bestemmer vi selv. Og derfor er det også vigtigt at få sagt i aften: Hvis vi tænker os godt om og tager ansvar for vores økonomi, så er der penge til en ordentlig omsorg for de ældre, i årene der kommer. Hvis vi forandrer og ruster vores land, så vil der være råd til pensioner, hjemmehjælp og sygehuse.
Så kan flere nyde deres alderdom. Og de gode ting, der også hører med til at blive ældre.
***
Kære danskere.
Det er begyndt at gå fremad igen. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Krisen har lært os, at vi skal gøre vores bedste hver dag. Kun på den måde kan vi holde fast i vores tryghed.
Danmark skal være et land, hvor der er plads til at blive gammel på mange måder. Hvor generationer hjælper hinanden. Hvor de unge får en god og gratis uddannelse. Og hvor fællesskabet er der for dem, der har brug for det.
Varla er godt oppe i 80’erne. Og selv om hendes døtre, som så mange andre midaldrende kvinder, er gode til at besøge og hjælpe til, så er hun er en af de mange ældre medborgere, der har brug for fællesskabet.
Jeg er glad for, at vi nu giver kommunerne en milliard kroner mere til de ældre. En ekstra ældre-milliard hvert år. De penge kan kommunerne for eksempel bruge til bedre rengøring rundt omkring. Et ekstra bad til dem, der har lyst til det. Eller til at beboeren på plejehjemmet kan komme ud at gå en tur.
***
Vi har stadig brug for en tryg og god ældreomsorg. Og det vil vi også have i fremtiden.
Men jeg tror, at mange er usikre på, om der er et velfærdssamfund, når vi selv bliver gamle. Vil der være folkepension? Vil der være hjemmehjælp? Vil der være ordentlige plejehjem?
Den bekymring forstår jeg godt.
Mit svar er klart: Det bestemmer vi selv. Og derfor er det også vigtigt at få sagt i aften: Hvis vi tænker os godt om og tager ansvar for vores økonomi, så er der penge til en ordentlig omsorg for de ældre, i årene der kommer. Hvis vi forandrer og ruster vores land, så vil der være råd til pensioner, hjemmehjælp og sygehuse.
Så kan flere nyde deres alderdom. Og de gode ting, der også hører med til at blive ældre.
***
Kære danskere.
Det er begyndt at gå fremad igen. Men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Krisen har lært os, at vi skal gøre vores bedste hver dag. Kun på den måde kan vi holde fast i vores tryghed.
Danmark skal være et land, hvor der er plads til at blive gammel på mange måder. Hvor generationer hjælper hinanden. Hvor de unge får en god og gratis uddannelse. Og hvor fællesskabet er der for dem, der har brug for det.
Det er mit Danmark. Det er vores Danmark. Godt nytår
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2171812/dokumentation-laes-statsministerens-nytaarstale/
http://politiken.dk/indland/politik/ECE2171812/dokumentation-laes-statsministerens-nytaarstale/
24 december 2013
Kontanthjælpsreform 2013
Regeringen har sammen med DF, Konservative, venstre og Liberal Alliance vedtaget en bemærkelsesværdig kontanthjælpsreform. Den blev vedtaget 18. April 2013 og træder i kraft 1. januar 2014.
Det element i reformen, der har fået mest opmærksomhed i medierne, er den fælles forsørgelsespligt for folk, der er samboende. Det har hidtil kun gjaldt for gifte par. Det betyder at en del danskere mister deres kontanthjælp 1. januar 2014, fordi deres samboende kærestes indtægt nu får betydning for hvovidt de fortsat er berettiget til at få kontanthjælp.
Herunder følger hvad beskæftigelsesministeriet har skrevet om reformen.
Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen:
Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.
Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20reformen.aspx
Det element i reformen, der har fået mest opmærksomhed i medierne, er den fælles forsørgelsespligt for folk, der er samboende. Det har hidtil kun gjaldt for gifte par. Det betyder at en del danskere mister deres kontanthjælp 1. januar 2014, fordi deres samboende kærestes indtægt nu får betydning for hvovidt de fortsat er berettiget til at få kontanthjælp.
Herunder følger hvad beskæftigelsesministeriet har skrevet om reformen.
Hovedelementer i reformen
Kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig bliver der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse.Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen:
Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.
Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20reformen.aspx
23 december 2013
Sygedagepengereform 2013
Alle partier
undtagen Enhedslisten vedtog 18/12 2013 en roferm for sygedagpenge.
Det ligner en effektivisering af prodcedurer og økonomien på området.
Det mest
opsigtsvækkende er at man har fjernet tidsbegrænsningen for personer med
alvorlig, livstruende sygdom. Tidligere kunne man modtage sygedagpenge i op til
52 uger.
Økonomisk tryghed
-
Sygedagpengemodtagere får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. De, der
efter 5 måneder kan forlænges efter de gældende regler og en ny 8.
forlængelsesregel, kan forlænges efter de eksisterende sygedagpengeregler. De,
der ikke kan forlænges, overgår til jobafklaringsforløb og dertilhørende ydelse
(kontanthjælpsniveau uden modregning for ægtefælleindkomst og formue).
Ingen tidsbegrænsning for sygedagpenge
- Den nye
forlængelsesmulighed sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom
kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning på baggrund af en konkret,
lægelig vurdering. Med en ny 8. forlængelsesmulighed tager aftalen særlig hånd
om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft.
Fremover er de sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet.
De alvorlige, livstruende sygdomme er defineret af Diagnoselisten:
• Kræft – eksklusive hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amytrofisk Lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning
De alvorlige, livstruende sygdomme er defineret af Diagnoselisten:
• Kræft – eksklusive hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amytrofisk Lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning
Muligt at afvise behandling, uden økonomisk
straf
- Den enkelte
borger får mulighed for at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker,
uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.
Tidlig indsats for at blive arbejdsparat
(visitationsmodel)
- Indsats og
opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny
visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den
enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Ekstraordinær tidlig indsats (opfølgningsmodel)
- Der indføres en
helt ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en
”fast-track-løsning. Den betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen
til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et
længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget
tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers
sygdom.
Økonomisk prioritering
- Ressourcerne
bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Til gengæld får
sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke
længere en indsats.
IT og miminal bureaukrati
- Sagsgangene i
sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ
byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Det indebærer blandt andet at
de digitale muligheder skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere
effektivt sygedagpengesystem.
(kilde:
Beskæftigelsesministeriet)
26 september 2013
Sociale mål for år 2020
Det første markante initiativ fra den nye socialminister, Anette Vilhelmsen (SF), er at offentliggøre nogle sociale mål, som skal være opfyldt i år 2020.
Det er et nyt politisk værktøj af sin art, og derfor rigtigt interessant. Det understreger i øvrigt de rygter der sagde at Vilhelmsen har fået sit ønskeministerium, efter skiftet fra vækst- og erhvervsminister.
De sociale mål for børn og unge:
Sociale mål for voksne:
Det er et nyt politisk værktøj af sin art, og derfor rigtigt interessant. Det understreger i øvrigt de rygter der sagde at Vilhelmsen har fået sit ønskeministerium, efter skiftet fra vækst- og erhvervsminister.
De sociale mål for børn og unge:
- Mindst 50 procent af udsatte børn og unge har som 25-årige en ungdomsuddannelse
- De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres
- Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 procent. Det svarer til en andel på højst ni procent.
- Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent.
Sociale mål for voksne:
- Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer.
- Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent.
- Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent.
- Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent.
- Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent.
Næsten alle sociale problemer i Danmark bunder i dårlig opvækst og dårlig opdragelse.
Det er åbenlyst i praksis, men også vist i forskning, at barndommens vilkår har afgørende betydning for menneskers evne til at klare sig i samfundet.
Hvis man er vokset op i hjem med en misbruger, med vold, psykisk dårligt klima, ubegavede forældre eller på anden måde utilstrækkelige rammer for personlig udvikling i barndommen, så er der en klar og stærk tendens til at disse problemer videreføres i familien. Problemerne reproducerer sig selv.
Der er nogle voksne mennesker i Danmark, som ikke evner at opdrage, men som har ansvaret som følge af ubeskyttet sex. Når man frembringer et individ i samfundet, som ikke kan begå sig, har man faktisk påført samfundet en stor byrde. Den er dyr for statskassen, men også for de mennesker som bliver dårligt behandlet som følge af at et menneske ikke har lært og forstået simpel respektfuld adfærd.
Andre mennesker som ikke kan klare sig selv, og drukner i misbrug, er ligeledes en omkostning for samfundet. De ønsker ikke misbruget, men havde de haft rimelige forhold i deres opvækst, er sandsynligheden for at ende i misbrug langt, langt mindre og evnen til at gennemføre afvænning derfor langt større. Hvis det skulle blive nødvendigt.
Sociale mål virker som et fint politisk værktøj. get fokus og klare forventninger i sektoren er positivt, men problemernes rod, opdragelsen, skal der findes en bedre løsning på.
Det er samfundsret at blive behandlet ordentligt af sine medmennesker. At få børn er ikke en samfundsret det er et privilegium.
Abonner på:
Opslag (Atom)