31 marts 2012

En jæger skød naboens hund

En familie i Holbæk mistede forleden deres hund, Balder, fordi naboen havde skudt den!
... og det var i Danmark og ikke i USAs midtvesten, hvor man er lovmæssigt forpligtet til at bære våben.

Mens EU kæmper med årelang økonomisk krise, mens Nordkorea og Iran sandsynligvis kommer tættere på beriget uran, og dermed atombomber, mens den nye socialistiske regering tager få reelle politiske initiativer, så fylder denne historie væsentligt i medierne. Den fylder især hos tabloidaviserne Ekstra Bladet og BT, men også mere seriøse medier som Politiken har bragt flere artikler om sagen på deres hjemmeside.

Naboen der skød hunden har jagttegn og er jæger. I en lov fra før 1900-tallet, og som siden har overlevet adskillige revisioner, gives der tilladelse til at skyde omstrejfende husdyr efter adskillige advarsler til dyrenes ejere.

I den konkrete sag har naboen faktisk over mindst ét år, givet flere advarsler om at hunden ville blive skudt hvis den fortsatte med at strejfe på hans grund. Naboen lever af at holde dyrehold, og ønsker at beskytte sine egne dyr, samt det råvildt som lever i nærliggende skovområde, hvor han også går på jagt.

Hundens ejer er naturligvis dybt rystet og frustrerede over at deres hund pludselig er død, og har siden givet den en meget følelsesladet begravelse.

Men hvem er skurken i konflikten? Naboen har overholdt loven, mens det moralsk er på kanten at skyde andres husdyr. Hundens ejere har ikke overholdt loven, når deres hund har strejfet på andres matrikel, og har i den grad ikke overholdt deres moralske forpligtelse til at holde deres hund hjemme, når nu de er blevet advaret flere gange.

Hundens ejere er de store syndere i min verden - hvad skulle naboen ellers have gjort?

For tiden mobiliseres en væsentlig gruppe, der ønsker det forbudt at skyde andres husdyr, og samtidig skal der måske indføres dyrepoliti og dyrevelfærd. Men der er ingen i debatten der har give fremlagt alternative handlemuligheder for naboen. Han kunne jo ikke se passivt til.

Hvis man forbyder at skyde omstrejfende husdyr, selv efter adskillige påmindelser herom, er man samtidig forpligtet til at komme med rimelige alternativer. Fx en procedure med klare kriterier, for hvornår et husdyr kan 'tvangsfjernes' pga. uansvarlige ejere.

Når en familie adskillige gange overhører at deres hund strejfer omkring, er de uden tvivl ikke egnede til at have hund!