Det største problem i samfundet

Det grundlæggende største problem i samfundet er dårlig opførsel. Der er utallige eksempler, det sker hver dag, og vi kender alle til episoder hvor medborgere opfører sig som uovervejede amøber.

Når vi sammenligner Danmark med andre lande, er det svært at finde mange andre lande man hellere vil bo i. Vi har et socialistisk velfærdssamfund med et udbygget socialt sikkerhedsnet, stor økonomisk lighed, højt uddannelsesniveau, lav korruption og mange andre goder og friheder.

Der er dog fortsat væsentlige problemer i vores samfund. Det kan både være kulturelle, regionale men også blot mangel på gensidig forståelse. Det afhænger naturligvis af hvor i Danmark man befinder sig, men problemerne findes rundt omkring, og mange er stigende i omfang.

Vores trygge velfærdssamfund har ikke afhjulpet problemer med arrogante og ignorante mennesker. Faktisk kan den moderne teknologiske tidsalders generationer, anses for at være overordentligt afstumpede på flere punkter i forhold til tidligere. De utallige og effektive teknologiske hjælpemidler vi omgiver os med, har dårlige sociologiske effekter. Den tillader os på magelig vis at leve i en osteklokke. Vi behøver nu kun at forholde os til en lille del af virkeligheden, hvor vi kan ordne vores private, arbejdsmæssige og sociale anliggender. Vi fritages for virkelighedens kompleksitet, følelsessfærer, armod og irrationaliteter.

Blandt de mange eksempler er følgende

- ghettoer med følgende kulturkonflikter og social slagside.

- negativt sprog

- lav grad af ydmyghed og høflighed overfor medmennesker

- ingen køkultur

- knive og voldelig opførsel i nattelivet

- mangel på respekt for politi, brandvæsen, domstole

- socialt bedrageri

- hjemmerøveri og gaderøveri

- tosser der slås til fodboldkampe

- konkursryttere, der lader adskillige firmaer gå konkurs

- internetsvindlere

- hatecrimes

- umotiveret gadevold

- folk der taler koncerter ihjel

- folk der ignorerer andre, der har brug for hjælp

- modstand mod andre pga. hudfarve, religion osv.

- fanatisme

- rygning helt tæt på andre

- folk der kaster skrald i naturen

- generel respektløshed overfor andre

- når man går forbi nogen på gaden, der åbenlyst har brug for hjælp

- bevidst skattesvindel og anden bevidst økonomisk snyd til skade for fællesskabet

- folk der hører meget høj musik i offentlig transport og på cykel

- folk der løber fra regningen

Mange eksempler på elendig adfærd er typisk urimelig magtanvendelse. Der fleste har haft eller kender en der arbejder på en arbejdsplads med en dårlig leder. Meget urimelig magtanvendelse fremkalder naturligt afmagt. Det er en meget ukontrollabel og dybt frustrerende følelse, som mange mennesker har svært ved at håndtere. Men at det er et udbredt emne i samfundet, understreger hvad det naturlige menneskelige konkurrencegen kan frembringe, når mennesket har mulighed for at blive egenrådig (det forekommer altså ofte i hierarkiske og udemokratiske strukturer).

Et effektivt opgør med dårlig opførsel vil gøre utallige adfærdskampagner unødvendige. Det vil gve større tryghed, større fællesskabsfølelse, større tillid, styrke økonomien, men vigtigst af alt, forbedre livskvaliteten.

Ny socialistisk forkvinde

Villy Søvndal erkendte endelig i efteråret hvad mange havde forudsagt - det er næppe en succesfuld kombination at være både partiformand og udenrigsminister (Lene Espersen...)

Den største bivirkning heraf er partiets elendige meningsmålinger, og partiets ringe politiske indflydelse i den nye regering. Astrid Krag, 29, var en af få logiske kandidater for folketingsgruppen, og fik opbakning fra næsten alle MF'ere. Partiet er dog tosset med demokrati og urafstemninger, så man ønskede sig en modkandidat (som naturligvis ville tabe, men samtidig skabe stor mediedækning af SF og formandsvalget).

Anette Vilhelmsen, 52, har været folketingsmedlem i over ét år, så hun var en perfekt modkandidat. Hun var nærmest ukendt i medierne, og dermed også langt mindre kendt end Astrid Krag blandt SF's medlemmer. Hun er folketingsmedlem, men totalt uprofileret. Så hun ville helt sikkert tabe stort.

13. oktober vælger partiet så deres nye forkvinde - Annette Vilhelmsen! Det var nu alligevel ikke så overraskende, for i flere uger havde meningsmålingerne givet hende godt 60 % af stemmerne. Det er gevaldigt imponerende. Astrid Krag var på et tidspunkt allerede udråbt som uundgåelig vinder af kampen af samtlige politiske kommentatorer.

De få tydelige forskelle mellem kandidaterne er at Astrid Krag repræsenterer Villy Søvndals linje. De såkaldte Arbejderister, som også tæller Thor Möger og Jesper Petersen. Hun ville fortsætte SF's hidtidige linje i regeringssamarbejdet, hvilket der er enorm utilfredshed med i baglandet, eksempelvis regeringens topskattelettelser.

Anette Vilhelmsen repræsenterer egentlig en uklar linje for partiet. Hendes største profilering i medierne gælder et ønske om heldagsskoler i Danmark og færre 'hjemmelektier'. Man vidste dog at hun har været meget kritisk internt i partiets folketingsgruppe over for regeringens politik, så hun vil trække SF (og regeringen) i en mere socialistisk retning. Hun har åbent talt om at være socialistisk og et ønske om at lave socialistisk politik.

Regeringenskoalitionens tre partier er nu ledet af kvinder...