Det er et nyt politisk værktøj af sin art, og derfor rigtigt interessant. Det understreger i øvrigt de rygter der sagde at Vilhelmsen har fået sit ønskeministerium, efter skiftet fra vækst- og erhvervsminister.
De sociale mål for børn og unge:
- Mindst 50 procent af udsatte børn og unge har som 25-årige en ungdomsuddannelse
- De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres
- Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 procent. Det svarer til en andel på højst ni procent.
- Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent.
Sociale mål for voksne:
- Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer.
- Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent.
- Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent.
- Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent.
- Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent.
Næsten alle sociale problemer i Danmark bunder i dårlig opvækst og dårlig opdragelse.
Det er åbenlyst i praksis, men også vist i forskning, at barndommens vilkår har afgørende betydning for menneskers evne til at klare sig i samfundet.
Hvis man er vokset op i hjem med en misbruger, med vold, psykisk dårligt klima, ubegavede forældre eller på anden måde utilstrækkelige rammer for personlig udvikling i barndommen, så er der en klar og stærk tendens til at disse problemer videreføres i familien. Problemerne reproducerer sig selv.
Der er nogle voksne mennesker i Danmark, som ikke evner at opdrage, men som har ansvaret som følge af ubeskyttet sex. Når man frembringer et individ i samfundet, som ikke kan begå sig, har man faktisk påført samfundet en stor byrde. Den er dyr for statskassen, men også for de mennesker som bliver dårligt behandlet som følge af at et menneske ikke har lært og forstået simpel respektfuld adfærd.
Andre mennesker som ikke kan klare sig selv, og drukner i misbrug, er ligeledes en omkostning for samfundet. De ønsker ikke misbruget, men havde de haft rimelige forhold i deres opvækst, er sandsynligheden for at ende i misbrug langt, langt mindre og evnen til at gennemføre afvænning derfor langt større. Hvis det skulle blive nødvendigt.
Sociale mål virker som et fint politisk værktøj. get fokus og klare forventninger i sektoren er positivt, men problemernes rod, opdragelsen, skal der findes en bedre løsning på.
Det er samfundsret at blive behandlet ordentligt af sine medmennesker. At få børn er ikke en samfundsret det er et privilegium.
