24 december 2013

Kontanthjælpsreform 2013

Regeringen har sammen med DF, Konservative, venstre og Liberal Alliance vedtaget en bemærkelsesværdig kontanthjælpsreform. Den blev vedtaget 18. April 2013 og træder i kraft 1. januar 2014.

Det element i reformen, der har fået mest opmærksomhed i medierne, er den fælles forsørgelsespligt for folk, der er samboende. Det har hidtil kun gjaldt for gifte par. Det betyder at en del danskere mister deres kontanthjælp 1. januar 2014, fordi deres samboende kærestes indtægt nu får betydning for hvovidt de fortsat er berettiget til at få kontanthjælp.

Herunder følger hvad beskæftigelsesministeriet har skrevet om reformen. 

Hovedelementer i reformen

Kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig bliver der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse.

Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen:

Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.

Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.

Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.

Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.

Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20reformen.aspx

23 december 2013

Sygedagepengereform 2013

Alle partier undtagen Enhedslisten vedtog 18/12 2013 en roferm for sygedagpenge.

Reformen skal skabe 1.700 job og besparelser for 385 millioner kroner, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Det ligner en effektivisering af prodcedurer og økonomien på området.
Det mest opsigtsvækkende er at man har fjernet tidsbegrænsningen for personer med alvorlig, livstruende sygdom. Tidligere kunne man modtage sygedagpenge i op til 52 uger.

Økonomisk tryghed
- Sygedagpengemodtagere får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. De, der efter 5 måneder kan forlænges efter de gældende regler og en ny 8. forlængelsesregel, kan forlænges efter de eksisterende sygedagpengeregler. De, der ikke kan forlænges, overgår til jobafklaringsforløb og dertilhørende ydelse (kontanthjælpsniveau uden modregning for ægtefælleindkomst og formue).

Ingen tidsbegrænsning for sygedagpenge
- Den nye forlængelsesmulighed sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Med en ny 8. forlængelsesmulighed tager aftalen særlig hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft. Fremover er de sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet.
De alvorlige, livstruende sygdomme er defineret af Diagnoselisten:

• Kræft – eksklusive hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amytrofisk Lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Muligt at afvise behandling, uden økonomisk straf
- Den enkelte borger får mulighed for at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Tidlig indsats for at blive arbejdsparat (visitationsmodel)
- Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ekstraordinær tidlig indsats (opfølgningsmodel)
- Der indføres en helt ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning. Den betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.

Økonomisk prioritering
- Ressourcerne bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats.

IT og miminal bureaukrati
- Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Det indebærer blandt andet at de digitale muligheder skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere effektivt sygedagpengesystem.

(kilde: Beskæftigelsesministeriet)