I starten af august 2014, valgte Lars
Barfoed at trække sig som leder af det konservative folkeparti.
Herefter blev Søren Pape Poulsen udpeget som partiets politiske
leder.
Det er egentlig ret overraskende, at
det blev Søren Pape, da han ikke er valgt ind i folketinget, men er
borgmester i Viborg.
Han vil naturligvis få en sikker
konservativ valgkreds, ved næste folketingsvalg.
Søren Pape er interessant. Han
efterfølger en række konservative ledere, som har været enormt
ufolkelige, hvorfor partiets tilslutning er dalet gradvist siden
Schlüter forlod posten. Pape har ikke erfaring fra national politik,
men er også homoseksuel, hvilket er specielt i et parti, der ikke
har stået for at give homoseksuelle samme rettigheder som
heteroseksuelle.
Historien om at Lars Barfoed trak sig
frivilligt efter omkring tre år som politisk leder, og på et
tidspunkt hvor der maksimalt er et år til næste folketingsvalg,
synes at være usandsynlig. Virkeligheden omkring de interne
magtkampe i partierne er sjældent som partierne selv ønsker at
beskrive dem offentligt. Der er historier om, at den konservative
borgmester i Høje-Taastrup Michael Ziegler, skulle have ønsket at
blive formand, i stedet for Barfoed, som ikke har kunnet skaffe flere
konservative vælgere. Ziegler og Brian Mikkelsen, skulle så have
forsøgt at vælte Barfoed, men da Ziegler alligevel ttrak sit
kandidatur, valgte man Søren Pape. Et valg som den tidligere
konservative udenrigsminister Per Stig Møller har kaldt interessant.
Det kan oversættes til ekstremt risikabelt.
Herunder er en liste over partiets
politiske ledere gennem tiden.
John Christmas Møller | 1928-1947 |
Ole Bjørn Kraft | 1947-1955 |
Aksel Møller | 1955-1958 |
Poul Sørensen | 1958-1969 |
Poul Møller | 1969-1971 |
Erik Ninn-Hansen | 1971-1974 |
Poul Schlüter | 1974-1993 |
Henning Dyremose | 1993 |
Hans Engell | 1993-1997 |
Per Stig Møller | 1997-1998 |
Pia Christmas-Møller | 1998-1999 |
Bendt Bendtsen | 1999-2008 |
Lene Espersen | 2008-2011 |
Lars Barfoed | 2011-2014 |
Søren Pape Poulsen | 2014 |