Uvæsentlige risici

Søren Ryge har dags dato skrevet en interessant kommentar på Politikens hjemmeside

"Alle vore fødevarer indeholder stoffer, der måske kan give anledning til et eller andet forkert. Vi (læger, forskere, myndigheder) forsøger at dæmme op for de oplagte risici med forbud og advarsler, men tilbage står den kendsgerning, at hele vor klode er genneminficeret af naturfremmede stoffer, som måske, måske ikke har indflydelse på menneskers helbred.

Hvis vi skulle tage alle advarslerne alvorligt, ville livet være en umulighed. Hvis flamingo var decideret sundhedsfarligt, tror jeg ikke, at man i 2012 i vores del af verden ville bruge det som emballage til fødevarer.
Derfor agter jeg ikke at udstede en advarsel imod at lade børn spise æg af høns, der måske på et eller andet tidspunkt har ædt flamingo. Jeg vil også fortsætte med at spise mine egne æg og forære dem væk".

http://politiken.dk/tjek/penge/boligsporgsmaal/ECE1587732/soeren-ryge-bliver-traet-langt-ind-i-sjaelen-af-endeloese-advarsler/

Forskningsresultater er heldigvis blevet en typisk historie i nyhederne. Det er en positiv udvikling i forhold til blot før årtusindeskiftet. Det betyder at forskernes dyre og langstrakte arbejde udmunder i konkret viden i den brede befolkning. Tidligere var der større prestige at lave forskning som ikke kunne forstås af almindelige mennesker...

Befolkningen oplyses herved og i de fleste tilfælde, overlader forskeren heldigvis borgeren til selv at beslutte, i hvilken grad man vil omlægge sin adfærd.

Det gør os selvstændige på et mere oplyst grundlag, det gør os kritiske, men det gør os også forvirrede.

Der er flere eksempler på at forskningsresultater er modstridende - det rapporteres at det fx sundt at spise kød, men så siger en ny undersøgelse at  det er det alligevel ikke. Det har den negative virkning at vi enten kun lytter til det resultat vi selv håber er det rigtige, eller helt dropper at lytte til forskerne.

Generelt er der dog for mange ligegyldige advarsler og rapporter om risici i medierne. Det betyder i længden at vi bliver alt for forsigtige og nervøse når vi vælger fødevarer.

Legalisering af Hash?

De fleste er enige om, at hvis tobak og alkohol blev opfundet i dag, ville man forbyde det.
Fra man er 16 kan man købe alkohol under 16,5%, mens 18-årige kan købe alkohol og cigaretter.
Hash og vildere rusmidler er ulovlige.

Men hvorfor er der politisk forskelsbehandling af alkohol og hash. Både joints og sprut kan være helbredsmæssigt farligt i store jævnlige mængder. Det er vel ikke farligere at misbruge hash i forhold til at misbruge alkohol. Vildere rusmidler skal naturligvis stadig være forbudt.

Retfærdigvis må man derfor behandle alkohol og hash politisk ens, fx forbud eller legalisering for begge.

Hvad er effekten af at legalisere hash?
Udenlandske undersøgelser, deriblandt flere hollandske, peger på at forbruget ikke stiger, men faktisk over en længere periode falder. Det kan hænge sammen med at det nu sker mere offentligt, at hash afmystificeres og dermed mister sin oprørske symbolværdi. Når man ryger, vil man ikke længere gøre oprør mod et kontrollerende samfund, med kedelige moralske normer og antipati over for hash.

Hvis det afkriminaliseres i Danmark, tror jeg at flere vil prøve hash, men at færre i længden vil ryge det. Flere får kendskab til det, og opdager hvad det indebærer. Samtidig bliver det mere legitimt at forske i hash, og oplyse særligt unge om hvad hash egentligt gør ved kroppen, frem for at de fleste kender til det fra de mest modige kammerater, der har prøvet det.
Derudover er der måske også en samfundsøkonomisk gevinst, når hashsalget kontrolleres.

Legalisering vil fjerne hashens coolness, og på sigt, vil flere danskere vide hvad det er, og kan derfor lettere tage stilling til hvorvidt det er interessant eller ej. Jeg tror legalisering vil øge antallet af brugere, men mindske antallet af misbrugere.

Dansk Landbrug

Danmarks landbrug er i kæmpe økonomisk krise - langt større end de fleste danskere fornemmer.

Landbrugets gæld steg fra 320 mia. kroner i 2010 til 340 mia. i 2011...
Industrien tjener ganske enkelt ikke penge.

Danmark har været et landbrugsland indtil midten af 1900-tallet. Da medførte store socioøkonomiske omvæltninger urbanisering og dermed begyndende affolkning i landområderne og indenfor landbruget. Siden har landbruget kæmpet med at opretholde sin konkurrenceevne, og være teknologisk foran sine udenlandske konkurrenter.

Idag (2/4) er det vedtaget at danske landmænd ikke må dyrke deres jord 10 meter fra vandløb o.l. Hidtil har det været 2 meters afstand. Det er endnu et politisk træk i retning af en mere bæredygtig og miljøvenlig dansk landbrugsproduktion. Men som man ofte ser er hensyn til miljø og natur i konflikt med hensynet til konkurrenceevne og økonomisk rentabilitet.

Den rette tilgang må være at søge hensyn til begge aspekter. Hvis landbruget ikke er rentabelt, vil industrien forsvinde i Danmark, og hvis vi kun tager hensyn til miljøet, vil vi ikke kunne være selvforsynende, da udbuddet vil falde voldsomt og priserne derfor vil stige voldsomt

Dvs. hvis vi vil have et dansk landbrug der tager højde for dyrevelfærd, vandløb, klima osv, er det dog også vigtigt ikke at regulere industrien ihjel. Det skal ske i en hastighed så industrien selv følger med.

Den store synder i hele sagen er dog den jævne danske forbruger.
Alle undersøgelser viser at mange danskere og i stigene antal ønsker stort og skærpet fokus på dyrevelfærd, CO2-afgifter, vandmiljø, ventilationsfiltre, økologi, mærkeordninger, jævnlig og konsekvent kontrol, mindsket antibiotikaforbrug, og gerne en glad historie om lokal forankring oveni. Nogle, muligvis en blot forsvindende minoritet, har endda foreslået dyrerettigheder og forceret omlægning af dansk landbrug til ren økologisk drift.

Det er idealistisk og spændende, men ikke realistisk. Især ikke når den jævne danske forbruger heller vil betale 20 kr for 500 gr hakket konventionelt landbrugskød fra Polen/Tyskland/Italien end 30 kr for 400 gr økologisk dansk kød, som er fremstillet med langt mindre antibiotika.

Dansk landbrug er ved at uddø pga overdrevet politisk regulering uden sammenhæng med danske husholdningers prioriteringer. Derfor nærmer vi os situationen hvor dansk kød kun er til festdage, og hvor vi spiser udenlandsk kød på hverdage - vel at mærke kød som i Danmark ville blive kasseret fordi det ikke lever op til vores strenge krav.

Løsningen er naturligvis at lade landbruget transformere til mere miljøvenlig og højteknologisk drift, uden at yderligere mange landbrug ryger på tvangsauktion. Det skal atter være en rentabel industri i Danmark. Mange landmænd har i dag gæld på tocifrede millioner. De vil gerne omlægge produktionen, men har ikke muligheden.