Regeringens 2020-plan

Indtægter til staten:

• Reformer skal give statskassen 14 mia. kr.
• De offentlige udgifter må vokse med 0,8 pct. om året.
• Trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter skal give statskassen fire mia. kr. om året.
• De skal også øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.
• En skattereform skal give staten tre mia. kr. og et øget arbejdsudbud på godt 12.000 personer.
• Flere sociale reformer (førtidspension m.m.) skal give staten syv mia. kr.
• Tre mia. kr. skaffes fra allerede aftalte besparelser bl.a. på forsvaret.
• Fem mia. kr. skaffes via en såkaldt omprioriteringspulje, hvor der findes effektivisering m.v. i det offentlige.

Udgifter for staten:

• 3,5 mia. kr. skal bruges på 10.000 nye studiepladser.
• 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en vidergående uddannelse. I dag er det kun 54 pct.
• En "ungepakke" med penge til opkvalificering og igangsættelse af ledige - eksempelvis gennem jobrotation med tilskud. Det betyder, at en ledig kan få en jobchance, hvis en fast medarbejder skal på kursus.
• En vækstpakke for seks mia. kr. skal give øget produktivitet, bedre infrastruktur og mere konkurrencedygtige arbejdspladser.
• vækstplanen skal skaffe 180.000 nye arbejdspladser uden for det offentlige indtil 2020.

Bankdirektørerne, velhavende, spekulanter og lignende skal bidrage mere til fællesskabet ifølge de socialistiske partier.

Men det var før folketingsvalget i september 2011. Nu er det kun Enhedslisten der står for de værdier, mens regeringen, primært styret af Radikale Venstre idag foreslår en omfordeling hvori de fornævnte grupper ikke indgår væsentligt.

Argumentet om at man ikke har 90 mandater til at gennemføre, hvad man lovede før valget forklarer dog ikke, hvorfor Radikale Venstre får sin politik gennemført.
Det ligner til forveksling en borgerlig 2020-plan