En vild konspiration

SFs nye partiformand og Danmarks erhvervs- og vækstminister, Anette Vilhelmsen har inden for sine første 3 måneder som leder, rodet sig ud i flere problemer. Hun har flere gange udtalt sig upræcist. I hvert fald har hhv. Holger K. Nielsen og statsministeren måttet forklare hvad Vilhelmsen i virkeligheden mener.

Under opgøret om formandsposten med Astrid Krag, sagde Vilhelmsen bl.a. at regeringsgrundlaget skulle udfordres. Efter hun vandt formandsopgøret, forklarede hun at den udtalelse skulle forstås således at regeringsgrundlaget skulle gennemføres, og ikke ændres sådan som mange havde forstået det.

Hun er flere gange taget i direkte at tale sort i medierne. Det udspringer sandsynligvis i at hun har svært ved at svare på spørgsmålene (man kan heller ikke vide alt som ny minister), men det er også for at dække over at hun reelt er klassisk socialist, hvilket man ikke kan sige om regeringsgrundlaget. Men hun skal jo mene det samme som resten af regeringen.

Hun er kommet i store problemer for nylige udtalelser.
I en artikel i Kjerteminde Avis, 17. januar, udtalte Annette Vilhelmsen bl.a.:

"de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering"

"Faktum er, at der i virksomhederne og også hos private forbrugere er en stor opsparing, men der er også en begrænset lyst til at få de penge ud at arbejde i vores økonomi i form af forbrug og kloge investeringer i fremtiden. Det skyldes i høj grad den usikkerhed og utryghed, som krisen er årsag til"

Hun smider her en voldsom konspirationsteori ud i offentligheden. Baggrunden er at det går virkelige ringe for regeringen med at få rettet op på forsørgelsesmulighederne for mange danskere. Dels pga. høj arbejdsløshed hos ufaglærte og faglærte, hvis jobs er flyttet til lande med meget lavere løn. Og dels pga. den tidligere regerings dagpengereform (som det radikale venstre stemte for), hvor perioden blev skåret ned fra 4 til 2 år.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udtalt at hun ikke ønsker at rulle reformen tilbage, selv hvis staten havde råd til det. Regeringen har sat mange initiativer i gang, men det forlyder i medierne, at disse initiativer kun har haft en lille positiv effekt. 

Annette Vilhelmsens konspirationsteori om det danske erhvervsliv er noget besynderlig. Virksomheder har reelt kun ét primært formål - at tjene penge. Hvis de kan gøre det bedst under en socialistisk regering, så gør de det. Hvad ville den erhvervsdrivende eller virksomhedslederen få ud af at drive sin forretning dårligere end vedkommende kan, blot fordi regeringen er socialistisk?

Med baggrund i regeringens store problemer med at lave effektiv arbejdsmarkedspolitik (og samtidig forholde sig til statens underskud), virker Annette Vilhelmsens konspirative udtalelser fuldstændig afmægtige, virkelighedsfjerne og desperate.

http://www.kjavis.dk/?Id=6134

Politisk menneskesyn

Mennesket er en kompleks blanding af fornuft og impulsivitet, erfaring og uvidenhed, mod og frygt, drifter og behov, forudindtagethed, forventninger og nysgerrighed, drømme og forventninger, religion, værdier og moral. Osv

Det hele resulterer i adfærd - handlinger, tanker og relationer. Det bliver til større og mindre sociale fællesskaber og kulturer.

Det er ekstremt vigtigt at forstå og søge at blive klog på de forskellige mennesker i samfundet, for de er grundlaget for politik.

Det er menneskesynet der er det grundlæggende i diverse politiske ideologier. Verden, samfund og handling tager udgangspunkt i individet og fællesskabet - ikke omvendt.

Når man skal skabe et godt samfund skal man forstå hvad mennesket er for et psykologisk væsen.
Hvad er menneskets incitamenter?
Hvad vil det i givne omstændigheder?
Hvordan omstiller det sig til nye forhold?
Hvad er i grunden livskvaliteten for det enkelte menneske?

Allerede nu kan man med simpel logik konkludere at et menneskesyn er en kompleks relativ størrelse. Mennesket er ikke kun dovent eller virkefuldt, men en blanding af disse. Det er konstruktuivt og destruktivt, udadvendt og introvert. Det sker på tværs af tid og rum.

Derfor kan vi begrave de klassiske ideologiers menneskesyn, da de er et arketypisk billede på mennesket, og altså kun repræsenterer et udsnit af befolkningen. Ideologisk politik (om det er liberalistisk eller socialistisk) vil ikke kunne tage højde for alle mennesker i større samfund. Et mindretal vil falde uden for den måde hvorpå politiske beslutningstagere vil forme samfundet på, fordi de er optagede af en ideologi.

Et politisk menneskesyn må være bredere, og dermed også mere komplekst.

Grundlæggende skal staten hjælpe med at indrette samfundet, så mennesket får den største livskvalitet.

Det skal være muligt for de som vil arbejde ekstra meget, at de kan få lov, uden at samfundet opstiller dårlige incitamenter. I Danmark har vi en progressiv skattemodel, hvilket betyder at vi skal betale mere i skat når vi arbejder meget.

Det skal være relativt nemt at starte egen virksomhed hvis man ønsker det.
Det skal være umuligt at drive virksomhed, hvis man udnytter lovgivning, snyder kunder eller konsekvent går konkurs.
Det skal være overkommeligt at retsforfølge forretningsfolk, der snyder.
Det skal være lettere at gennemskue hvordan samfundet er opbygget, hvad politikere laver samt hvilken politik der reelt vedtages.
Der skal være større respekt over for folk der arbejder. Uanset om de fx er aktieanalytikere, parkeringsvagter, skraldemænd eller militærpersonel. Disse arbejdende mennesker repræsenterer en efterspørgsel efter deres arbejdskraft.

Og mange andre eksempler. Staten skal ikke blande sig i små detaljer om hvordan befolkningen skal leve deres liv. Staten skal hjælpe, informere, omfordele og have det samfundsmæssige overblik som det enkelte menneske ikke selv har. Således kan forskellige mennesker finde deres individuelle og kollektive livskvalitet

Politik er til for samfundets og befolkningens skyld - ikke omvendt.

Akutjobs

Den nuværende regerings mest omtalte politik er arbejdsmarkedsreformen kendt som Akutpakken.

Den tidligere borgerlige regering gennemførte sammen med de radikale en dagpengereform, der skar perioden fra 4 til 2 år (som i fx Sverige).

To trediedele af ordningens midler er betalt af borgere som er medlemmer af en a-kasse. Resten er betalt af statskassen.
Reformen betyder at folk uden arbejde i 2 år, må gå fra dagpenge til kontanthjælp. Mange af disse kan dog reelt ikke få kontanthjælp, da de ejer en større formue eller værdien af deres ejendele, overstiger grænsen for hvornår man er berettiget til kontanthjælp. De får altså 0 kroner fra staten.

De nuværende regeringspartier var dybt utilfredse med reformen, men det har vist sig at de ikke kan finde de økonomiske midler til at øge dagpengeperioden til 4 år igen. De ville højst sandsynligt selv være tvunget til at indgrebet, hvis ikke det allerede var indført.

De mange mennesker der mister deres dagpenge, har i sagens natur været arbejdsløse i mindst 2 år. Det er en voldsom psykisk belastning at gå ledig så længe. Ud over de store økonomiske problemer der følger oven i, er der for mange ikke god udsigt til jobs i nærmere fremtid.

Mange af de arbejdsløse er ufaglærte eller faglærte. Deres jobs forsvinder ud af landet pga. Danmarks dårlige konkurrenceevne indenfor produktion. Vores styrke ligger i forskning, viden, innovation, design og marketing. Men skal man i betragtning til disse jobs er det ikke nok at være faglært.

Det er foreslået at de mennesker der er blevet arbejdsløse skal have uddannelse. Det er den rigtige løsning for mange, men nogle er simpelthen ikke i stand til det. Hvad skal den 55-årige tidligere lagermedarbejder gøre?

Nogle af de borgere, der ikke fik sig en uddannelse, ikke kan få job nu, ikke er i stand til at tage sig en tidssvarende uddannelse og er nær 60 år og fysisk slidt, burde gives en form for pension. Det er spild af tid og penge at bruge aktiveringsmidler på disse. Alle parter ved godt at i nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at gøre nogle mennesker klar til det nuværende arbejdsmarked.

Regeringen har som sagt ikke kunnet finansiere en dagpengeperiode på 4 år. Målet er i stedet at løse problemet på andre (og billigere) måder. Arbejdsmarkedsreformer - et generelt fantastisk politisk redskab.


Regeringen gennemførte en reform i efteråret 2012 sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti

* Aftalen skal sikre, at der i perioden frem til 1. juli 2013 reserveres 12.500 job til danskere, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

* Målgruppen for stillingerne er de ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden.

Akutjob er på almindelige vilkår

* Også ledige, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige, er i målgruppen til et akutjob.

* Et akutjob er job på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Akutjob kan være både faste job og midlertidige job. De midlertidige job skal dog minimum vare tre måneder.

* Arbejdsgivere kan få en præmie til akutjob, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mindst 32 timer. Præmien er 12.500 kroner, hvis ansættelsen varer mindst seks måneder, og 25.000 kroner, hvis ansættelsen varer mindst 12 måneder. Der afsættes i alt 115 millioner kroner til præmieordningen.

20.000 vil komme i betragtning

* Alle akutjob skal slås op i den offentlige jobbank, jobnet.dk.

* Regeringen vurderer, at i alt 20.000 ledige vil kunne komme i betragtning til et akutjob.

* Samtidig skønner regeringen, at 7.500 langtidsledige af egen kraft vil skaffe sig et job inden april næste år, og derfor er målet at skaffe 12.500 akut-job.

Hvem skal skaffe job?

* Private arbejdsgivere skal skaffe 7.500 job (heraf på DA-området: 5.000 job).

* Offentlige arbejdsgivere skal skaffe i alt: 5.000 job.

* Heraf skal kommunale arbejdsgivere skaffe 3.000 job.

* Statslige arbejdsgivere skal skaffe 1.200 job.

* Regionale arbejdsgivere skal skaffe 800 job.

Kilde: Aftale om akutjob, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet.

Akutjobs er ikke nye jobs, men en omrokering af jobs således at langtidsledige kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Ordningen har kun effekt i det tilfælde at den langtidsledige ansættes frem for en mere kvalificeret ansøger, hvilket i sig selv er overordentligt fjollet.

Det er en bred skare af områder, hvor der skal gøres en indsats for at ansætte 12.500 lagtidsledige.
Men hvem henvender disse potentielle akutjobs sig til?

Der kommer næppe nye jobs til slagterimedarbejdere, lagermedarbejdere, arbejdsfolk, universitetsuddannede i perifær og verdensfjern humaniora osv.
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/12/29/184827.htm

Den største forskel der kan skabes er at nogle langtidsledige får bedre mulighed for at få job igen, også på langt sigt, samt en mulig forbedring af den slidte psyke som de fleste langtidsledige lider med.

Det er et flot ærinde, men nationaløkonomisk set er der ikke nogen gevinst, på trods af regeringens påstand om det modsatte. De relle nye jobs der kan skabes, skabes på baggrund af at en arbejdsgiver efterspørger (oftest uddannet) arbejdskraft og uddannede mennesker (danske som udlændinge) tilbyder sig og accepterer arbejdsvilkårene.

Det handler med andre ord om markedsmekanismer. De mennesker som går ledige i over 2 år, har ingen arbejdsgiver valgt at ansætte, hvilket tyder på at deres arbejdskraft og produktivitet ikke retfærdiggør den løn de ønsker eller minimumslønnen.

Måske er lønne for høj?
Måske er skatten, momsen og arbejdsgiverbidraget for højt?
Måske er den offentlige sektor for dyr?
Måske er der ikke behov for den samme arbejdskraft som tidligere?

Ifølge Enhedslisten er det et politiske spørgsmål at staten har råd til at prioritere en 4-årig dagpengeperiode, hvilket oversat til jævnt dansk, vil sige at skat og afgifter kan ændres således at staten har råd til at give dagpenge i længere tid. Det samme gælder i øvrigt for efterlønnen.

Det er dog helt sikkert at vi er blevet udkonkurreret af bl.a. kineserne i nogle sektorer, og udviklingen vender ikke foreløbig.