Under opgøret om formandsposten med Astrid Krag, sagde Vilhelmsen bl.a. at regeringsgrundlaget skulle udfordres. Efter hun vandt formandsopgøret, forklarede hun at den udtalelse skulle forstås således at regeringsgrundlaget skulle gennemføres, og ikke ændres sådan som mange havde forstået det.
Hun er flere gange taget i direkte at tale sort i medierne. Det udspringer sandsynligvis i at hun har svært ved at svare på spørgsmålene (man kan heller ikke vide alt som ny minister), men det er også for at dække over at hun reelt er klassisk socialist, hvilket man ikke kan sige om regeringsgrundlaget. Men hun skal jo mene det samme som resten af regeringen.
Hun er kommet i store problemer for nylige udtalelser.
I en artikel i Kjerteminde Avis, 17. januar, udtalte Annette Vilhelmsen bl.a.:
"de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering"Hun smider her en voldsom konspirationsteori ud i offentligheden. Baggrunden er at det går virkelige ringe for regeringen med at få rettet op på forsørgelsesmulighederne for mange danskere. Dels pga. høj arbejdsløshed hos ufaglærte og faglærte, hvis jobs er flyttet til lande med meget lavere løn. Og dels pga. den tidligere regerings dagpengereform (som det radikale venstre stemte for), hvor perioden blev skåret ned fra 4 til 2 år.
"Faktum er, at der i virksomhederne og også hos private forbrugere er en stor opsparing, men der er også en begrænset lyst til at få de penge ud at arbejde i vores økonomi i form af forbrug og kloge investeringer i fremtiden. Det skyldes i høj grad den usikkerhed og utryghed, som krisen er årsag til"
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udtalt at hun ikke ønsker at rulle reformen tilbage, selv hvis staten havde råd til det. Regeringen har sat mange initiativer i gang, men det forlyder i medierne, at disse initiativer kun har haft en lille positiv effekt.
Annette Vilhelmsens konspirationsteori om det danske erhvervsliv er noget besynderlig. Virksomheder har reelt kun ét primært formål - at tjene penge. Hvis de kan gøre det bedst under en socialistisk regering, så gør de det. Hvad ville den erhvervsdrivende eller virksomhedslederen få ud af at drive sin forretning dårligere end vedkommende kan, blot fordi regeringen er socialistisk?
Med baggrund i regeringens store problemer med at lave effektiv arbejdsmarkedspolitik (og samtidig forholde sig til statens underskud), virker Annette Vilhelmsens konspirative udtalelser fuldstændig afmægtige, virkelighedsfjerne og desperate.
http://www.kjavis.dk/?Id=6134
Ingen kommentarer:
Send en kommentar