Agurketid 2013

Der sker ikke noget som helst af væsentlig betydning for Danmark på det politiske område. De fleste politikere har forståeligt nok taget ferie, så andre kan sende såkaldte prøveballoner af sted.

Trine Bramsen fra Socialdemokraterne udtaler sig om romaer i Danmark:
”Det er et kæmpestort problem, når man kan se, at rumænere ligger og overnatter i parker, i baghaver og på folks både. Jeg møder københavnere, som oplever store problemer med deres gårde, som er invaderet af rumænere”.

"Det handler i høj grad om at stresse rumænerne, så de ikke har et indtryk af, at de bare kan komme og bruge Danmark som campingplads. Så de skal vækkes om natten og fjernes. Og de mange, der sidder og tigger eller spiller musik ved vores supermarkeder – som nærmest er blevet fast inventar – de skal straffes"
http://politiken.dk/politik/ECE2010232/s-ordfoerer-rumaenere-skal-stresses-og-straffes-mest-muligt/

Inger Støjberg fra Venstre har besøgt Islamisk trossamfund:
"Tidligere på året besøgte jeg og tre af Venstres medarbejdere på invitation Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter."

"Men til de muslimer, der konstant modarbejder, konstant sætter spørgsmålstegn, er utilfredse, opfordrer til at drage i hellig krig i Syrien, begår æresvold eller -drab, nedgør vore værdier, flag og måde at leve på. Til alle jer: Find et andet sted at leve og bo. Ingen holder på jer eller tvinger jer til at blive. Vi har taget imod jer, og nu er det op til jer at udvise den fornødne respekt for vort samfund og de værdier, det bygger på. Jeg mener, at tiden er kommet til at tage et opgør med, hvem der vil Danmark, og hvem der ikke vil Danmark.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2017409/jeg-maler-gerne-profeten-paa-min-husmur/

Zenia Stampe, der er forsvarsordfører for radikale venstre, går direkte mod sit partis politik i en kronik:
"Men set i bakspejlet var det en alvorlig fejl at tro, at vi kunne nedkæmpe Taleban i hele Afghanistan og indføre demokrati og menneskerettigheder ved hjælp af besættelse og vold. Og det var kampen for det mål, der havde de største omkostninger".
http://politiken.dk/debat/profiler/zenia-stampe/ECE2023956/vi-maa-laere-af-krigene-i-irak-og-afghanistan/

Ekstra Bladet synes den konservative partiformand Lars Barfods privatliv, er en væsentlig historie:
”På bagsiden af papiret fra et hotel i Cypern, hvor Barfoed ifølge sin Facebook har været til et møde 11. januar, bliver fordelene og ulemperne ved de to kvinder listet op. Listen, som Ekstra Bladet kender indholdet af, er en sammenligning mellem Vibeke Sylvest og Barfoeds nye kæreste”.

”Under ' H' står der bl. a. ' sex', ' erotisk' og ' lattermild' på positivsiden.
Dog er det negativt, at Helle Sjelle 'roder' og er en 'dårlig kok'.
Under ' V' står bl. a. de positive beskrivelser ' god mad', 'intelligent' og 'udadvendt'. Under det negative står der bl.a. 'ofte sur'”.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2043707.ece

Rasmus Jarlov får nærmest ingen medieopmærksomhed for sit fokus på hovedstadens manglende vækst:
”en opgørelse placerer København som nr. 280 ud af 300 storbyer, når det handler om at skabe vækst og arbejdspladser.Turisterne bliver væk, fordi skatterne og dermed priserne er for høje, og fordi byen med det overdrevne vejarbejde er for tung at komme rundt i og ser frygtelig ud”.
http://politiken.dk/debat/profiler/rasmus-jarlov/ECE2024690/koebenhavn-er-en-oekonomisk-katastrofe/

Den politiske dagsorden er en kampplads. Så må man selv vurdere hvilke historier og debatter der er mere eller mindre relevant.

Økonomisk prioritering

Hvad skal vi så gøre som samfund - altså hvilke politiske overvejelser og beslutninger bør vi fokusere på.

Hvis vi skulle bygge et samfund op fra bunden, hvordan ville vi så prioritere?

Forudsætningerne er at vi forestiller os et samfund med direkte demokrati, at økonomi er en knap ressource, og at vi har stor grad af forståelse for hvad vi vælger til og fra.

Mit bud er at starte med at danne grobund for handel - opbygning af infrastruktur, fokus på iværksætteri og let tilgængeligt overblik over indkøbs- og afsætningsmuligheder (den private sektor).

Vi har brug for basal tryghed. Først og fremmest skal der være et basalt militær og et retsvæsen.

Derefter skal vi opbygge en offentlig sektor af passende størrelse. Ikke for bureaukratisk, ikke for dyr, ikke for overdrevent effektiv, men en logisk opbygget sektor, tilpasset samtidens behov og med et rimeligt arbejdsmiljø.
De offentlige institutioner inkluderer bl.a. børnehaver, folkeskoler, politi, brandvæsen,  relevante myndigheder, og statslige organisationer.

Undervejs i processen må man tage højde for det økonomiske råderum. Det er naturligvis et politisk spørgsmål, eksempelvis hvordan man indretter skatte- og afgiftspolitikken. Det er en anden og dybere diskussion.

Politik er for mig en komplceret blanding af mennesker og moral samt økonomi og knappe ressourcer. Kunsten er at få det bedste ud af hvad man har (realisme), og i mindre grad at fokusere på det ideelle (idealisme). Det har man alligevel aldrig råd til som samfund.

Siden efteråret 2007, hvor amerikanske banker krakkede og startede en finanskrise, som har påvirket resten af verden, har vi også i Danmark kæmpet for at balancere statens finanser og vedligeholde et godt samfund.

De sidste år viser at politik ikke kan ignorere de økonomiske rammer, med mindre man fører politik, der ikke finansieres af statskassen.

Problemerne i Danmark har givet udslag i tvunge nedskæringer i de fleste og måske alle sektorer i samfundet. Det gælder skoler, politi, militær, psykiatri, kultur, plejehjem, ulandsstøtte, kommuner, sygehuse osv.

Mit bud er at at tænke som beskrevet i starten af indlæget. Brug økonomi på de samfundsopgvaer som har den største marginalværdi, således at de opgaver, der ikke er råd til, er de opgaver der har en lavere marginalværdi, end de som finansieres.

Eksempelvis mener jeg at arbejdsmarkedspolitik og opretholdelse af offentlige institutioner og services, er vigtigere at prioritere end offentlig støtte til kulturelle begivenheder og undergrundrundskunst.

Eksempelvis er det ulogisk at staten subsidierer billetter til teater, biografer, opera osv. på bekostning af nedskæringer på offentlige institutioner.

SU-reform 2013

I april 2013, indgik Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om en reform af SU-systemet.

Reformen skal få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, og indeholder bl.a. at:

1) Studerende, der starter på videregående uddannelser inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SU op til 12 måneder ud over normeret studietid. 

Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun kunne modtage SU svarende til normeret studietid.

2) Studerende må kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

3) Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.

4) Hjemmeboende studerende får et SU-grundstipendium på 893 kr. svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige og et forældreindkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau).

5) I perioden 2014 til 2021 reguleres SU'en med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år.

6) Det laveste fribeløb forhøjes med 1.500 kr. pr. måned for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr. måned fra 2015 og frem.

7) Kontant bonus til hurtige studerende på de videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium på 2.877 kr. - svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser (5.753 kr. i 2013) - for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere end normeret tid.

8) Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver.

9) Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.

10) Der bliver mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser, som den studerende har to forsøg til at bestå.