Hvis vi skulle bygge et samfund op fra bunden, hvordan ville vi så prioritere?
Forudsætningerne er at vi forestiller os et samfund med direkte demokrati, at økonomi er en knap ressource, og at vi har stor grad af forståelse for hvad vi vælger til og fra.
Mit bud er at starte med at danne grobund for handel - opbygning af infrastruktur, fokus på iværksætteri og let tilgængeligt overblik over indkøbs- og afsætningsmuligheder (den private sektor).
Vi har brug for basal tryghed. Først og fremmest skal der være et basalt militær og et retsvæsen.
Derefter skal vi opbygge en offentlig sektor af passende størrelse. Ikke for bureaukratisk, ikke for dyr, ikke for overdrevent effektiv, men en logisk opbygget sektor, tilpasset samtidens behov og med et rimeligt arbejdsmiljø.
De offentlige institutioner inkluderer bl.a. børnehaver, folkeskoler, politi, brandvæsen, relevante myndigheder, og statslige organisationer.
Undervejs i processen må man tage højde for det økonomiske råderum. Det er naturligvis et politisk spørgsmål, eksempelvis hvordan man indretter skatte- og afgiftspolitikken. Det er en anden og dybere diskussion.
Politik er for mig en komplceret blanding af mennesker og moral samt økonomi og knappe ressourcer. Kunsten er at få det bedste ud af hvad man har (realisme), og i mindre grad at fokusere på det ideelle (idealisme). Det har man alligevel aldrig råd til som samfund.
Siden efteråret 2007, hvor amerikanske banker krakkede og startede en finanskrise, som har påvirket resten af verden, har vi også i Danmark kæmpet for at balancere statens finanser og vedligeholde et godt samfund.
De sidste år viser at politik ikke kan ignorere de økonomiske rammer, med mindre man fører politik, der ikke finansieres af statskassen.
Problemerne i Danmark har givet udslag i tvunge nedskæringer i de fleste og måske alle sektorer i samfundet. Det gælder skoler, politi, militær, psykiatri, kultur, plejehjem, ulandsstøtte, kommuner, sygehuse osv.
Mit bud er at at tænke som beskrevet i starten af indlæget. Brug økonomi på de samfundsopgvaer som har den største marginalværdi, således at de opgaver, der ikke er råd til, er de opgaver der har en lavere marginalværdi, end de som finansieres.
Eksempelvis mener jeg at arbejdsmarkedspolitik og opretholdelse af offentlige institutioner og services, er vigtigere at prioritere end offentlig støtte til kulturelle begivenheder og undergrundrundskunst.
Eksempelvis er det ulogisk at staten subsidierer billetter til teater, biografer, opera osv. på bekostning af nedskæringer på offentlige institutioner.
Mit bud er at starte med at danne grobund for handel - opbygning af infrastruktur, fokus på iværksætteri og let tilgængeligt overblik over indkøbs- og afsætningsmuligheder (den private sektor).
Vi har brug for basal tryghed. Først og fremmest skal der være et basalt militær og et retsvæsen.
Derefter skal vi opbygge en offentlig sektor af passende størrelse. Ikke for bureaukratisk, ikke for dyr, ikke for overdrevent effektiv, men en logisk opbygget sektor, tilpasset samtidens behov og med et rimeligt arbejdsmiljø.
De offentlige institutioner inkluderer bl.a. børnehaver, folkeskoler, politi, brandvæsen, relevante myndigheder, og statslige organisationer.
Undervejs i processen må man tage højde for det økonomiske råderum. Det er naturligvis et politisk spørgsmål, eksempelvis hvordan man indretter skatte- og afgiftspolitikken. Det er en anden og dybere diskussion.
Politik er for mig en komplceret blanding af mennesker og moral samt økonomi og knappe ressourcer. Kunsten er at få det bedste ud af hvad man har (realisme), og i mindre grad at fokusere på det ideelle (idealisme). Det har man alligevel aldrig råd til som samfund.
Siden efteråret 2007, hvor amerikanske banker krakkede og startede en finanskrise, som har påvirket resten af verden, har vi også i Danmark kæmpet for at balancere statens finanser og vedligeholde et godt samfund.
De sidste år viser at politik ikke kan ignorere de økonomiske rammer, med mindre man fører politik, der ikke finansieres af statskassen.
Problemerne i Danmark har givet udslag i tvunge nedskæringer i de fleste og måske alle sektorer i samfundet. Det gælder skoler, politi, militær, psykiatri, kultur, plejehjem, ulandsstøtte, kommuner, sygehuse osv.
Mit bud er at at tænke som beskrevet i starten af indlæget. Brug økonomi på de samfundsopgvaer som har den største marginalværdi, således at de opgaver, der ikke er råd til, er de opgaver der har en lavere marginalværdi, end de som finansieres.
Eksempelvis mener jeg at arbejdsmarkedspolitik og opretholdelse af offentlige institutioner og services, er vigtigere at prioritere end offentlig støtte til kulturelle begivenheder og undergrundrundskunst.
Eksempelvis er det ulogisk at staten subsidierer billetter til teater, biografer, opera osv. på bekostning af nedskæringer på offentlige institutioner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar