30 september 2011

Henrik Sass Larsen vs PET

Henrik Sass Larsen blev ikke sikkerhedsgodkendt af PET. Det er centralt for en minister der nødvendigvis skal have adgang til fortrolig information.

Deres kriterier for vurderingen er bl.a.
  • Strafbare forhold
  • Alkohol- og narkomisbrug
  • Økonomiske problemer
  • Forbindelser til ulovlige eller udemokratiske elementer

Derefter er vi alle interesseret i at vide hvorfor PET ikke har sikkerhedsgodkendt ham.
Via medierne ved vi, at Sass Larsen har haft en bemærkelsesværdig omgangskreds i Køge, deriblandt en rocker og bedragerianmeldt partifælle.
Men PET vil ikke fortælle noget, og det er som sådan heler ikke deres opgave.

Ingen er juridisk forpligtet til at fortælle hvad der konkret ligger til grund for PETs afgørelse. Ud fra kriterierne er årsagen højst sandsynlig af personlig karakter, dvs den kan være privat. Hvis han eksempelvis har voldsomt rod i sin økonomi, eller har domme imod sig tidligere, må det være hans egen afgørelse om det skal offentliggøres. Men er det voldsomme forhold, er det også rimeligt at han ikke bliver minister.

Flere politikere, særligt fra borgerlige partier fortæller at en politiker i sit arbejde ikke kan undgå at tale med mennesker med betænkelig karakter. Derfor er de kendte forhold ikke nok til PET vil nægte Sass Larsen at blive godkendt. Der er forhold som vi ikke kender til, og det rager os heller ikke. Det er bare vigtigt at en minister har forudsætninger for at kunne varetage et job med så stort ansvar.

På trods af PETs vurdering kan Helle Thorning alligevel udnævne Sass Larsen som minister, men han valgte selv at trække sig som ministeremne.

Det er nærliggende at Thorning ville have droppet Sass Larsen som minister alligevel pga. af sagen. Hun vil gerne undgå at fortælle offentligt, at hun dropper Sass Larsen og har bedt ham melde det ud selv. Dermed rammer sagen hende selv så lidt som muligt.

Det undrer mig at man ikke i god tid (for flere år siden) i partiet, vurderede hvorvidt han kunne sikkerhedsgodkendes. Hvis der var en risiko, kunne man god tid signalere, at Sass Larsen ikke var kandidat til minimum et prestigefyldt ministerium. Var han mediernes bedste bud på en trafikminister forud for sagen, ville sagen være langt mindre skadelig for partiet, Helle Thorning og Henrik Sass Larsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar