Demokratisk Medlemskab af EU

De fleste danskere ved ikke noget som helst om EU, og er også helt ligeglade. Man føler ikke det har betydning i hverdagen og EU-institutionen er enormt kompleks, uoverskuelig og ikke gennemført demokratisk. Det betyder også at vi reelt får intet at vide om EU i nyhederne, fordi man ved folk ikke gider høre om det.

Faste afstemninger

Vi er medlem med fire forbehold. Vi stemmer om hver eneste traktat, altså om EU skal have mere magt. Dog blev Lissabon-traktaten gennemført (ratificeret) i Danmark uden folkeafstemning. Men vi stemmer aldrig om hvorvidt EU skal have mindre magt, eller om vi overhovedet skal være medlem.

Faste tidspunkter for afstemninger, eksempelvis hvert tiende år, betyder at EU i højere grad kommer på dagsordenen. Politikere og medier vil bruge mere tid på emnet, og befolkningen påvirkes til at interessere sig mere om emnet. Det vil også være mere demokratisk.

Men så risikerer vi jo at ryge ud af unionen?

Ja, og det er netop hvad demokrati indebærer. Vi er medlem hvis befolkningen ønsker det og omvendt. Hvis man melder sig ud af unionen vil der gå 10 år før man kan melde sig ind igen.

Det siges at være voldsomt besværligt at melde sig ud, men det er netop fordi man har bygget EU op, så det ikke er realistisk at melde sig ud. Vi er bundet til unionen, uanset om vi vil eller ej.

Vi har været medlem af EU siden 1972, og hvis vi en dag skulle være imod en traktat eller selve medlemskabet får vi i stedet et halvt medlemskab med flere forbehold.

EURO – det økonomiske forbehold

Vi er med i 2. fase af ØMUen. DKs forbehold består reelt i, at vi har beholdt vores egen valuta (mønter og sedler). Kronen følger Euro meget stramt, hvilket nationalbanken sørger for via renten (pengemængden).

Når vi ikke har Euro, betyder det at vi ikke har politisk indflydelse (DK har 13 medlemmer i europaparlamentet ud af i alt 736).

Samtidig betyder det også at vi ikke er forpligtet til at indgå i hjælpepakker til lande som Portugal og Grækenland, som alligevel ikke kan betale tilbage.

Afstemning om euro-forbeholdet er så småt på dagsordenen. Det er længe siden vi sidst stemte (september 2000) og helt klart på sin plads igen at stemme. Flere gange i årenes løb har politikere åbnet muligheder for euroafstemninger. Men det ville være logisk at have faste datoer, så vi undgår at tidspunktet præges af politisk taktik og vælgerstrømninger. Faktisk burde vi stemme om alle fire forbehold på én gang.

Kan det betyde, at vi skal stemme om euroen under en økonomisk krise i EU?  

Ja, men det er netop et udtryk for demokrati at vi ikke stemmer i forhold til, hvornår der er størst chance for at vi stemmer ja.

Befolkningen vs politikerne

Befolkningen er splittet omkring EU's store indflydelse på dansk politik, mens der samtidig er et stort flertal i folketinget for medlemskab af EU. Det betyder at der kun er få gunstige tidspunkter for folkeafstemninger, og at politikerne derfor helst vil ratificere traktater uden folkeafstemninger.

Mange danske politikere er så sikre på at EU samlet er en stor gevinst for DK, at det er rimeligt at undgå folkeafstemninger, pga. risikoen for at befolkningen ikke vil have medlemskabet.

Det mest demokratiske er, at politikerne påtager sig opgaven at forklare befolkningen, hvorfor EU er så godt og udskriver den afstemning. Så har befolkningen reel indflydelse på hvor meget magt DK skal afgive til EU.