Mange danskere staver sløjt

Internettet er i særdeleshed i Danmark blevet 'allemandsforum'. Dvs. langt de fleste danskere kan finde ud af at gå på nettet og skrive deres mening om alt muligt. Det sker i mange former og fora.

Eksempelvis nationen, som er Ekstra Bladets brugerpanel. Alle (over 18) kan tilmelde sig og skrive deres holdning, og kun det mest elendige vrøvl bortcensureres.

Hvert større dagblad giver deres internetlæsere mulighed for at bidrage til debatten på deres hjemmeside, men der er også opstået fora for alverdens emner lige fra fødselsforløb til rollespilsvæsner. 

Det er primært til et gode. 

Problemet kommer, når almindelige mennesker udstiller deres manglende evne til at stave. Endog ganske simple ord. Der kan være svipsere på tastaturet, men også typiske fejl, fordi man grundlæggende ikke har lært det. Og nogle er sikkert også ligelade med deres stavemæssige inkompetence.

Typiske eksempler på stavefejl:

• Nutids-r - Det kan være svært at høre, men det hedder nu, jeg hører musik og ikke jeg høre musik. Og det styrer ikke rigtigt, når man skriver noget 'styre for vildt'. 
• Man lægger noget på bordet, og ligger i sin seng.
• Man lagde noget på bordet, og lå i sin seng (folk fatter det heller ikke i datid).
• Man hængte sin jakke op - ikke hang, hung eller hængede...
• Man kan være ude at gå sig en tur. 'At' udtales ofte som 'og', hvilket bare er sjusk.
• Synes er nutid og syntes er i datid. 
• Sammensatte ord. fx velfærdssamfund, informationsteknologi og internetbrowser. Det staves i ét ord og ikke i to. Det er en tendens fra engelsk, som sikkert bliver alment gældende om 10 år.
• Nogle har endda problemer med store eller små bogstaver samt at få sat det punktum.
• At sætte kommaer så en tekst bliver lettere at læse, er en nationalsygdom som nok aldrig kureres.

Skulle jeg selv lave nogle stavefejl, har jeg bragt egen røv i klaskehøjde, og det har jeg naturligvis også fortjent. Man behøver ikke være et forbillede for at påpege et problem, men man skal gøre sig umage og tåle konstruktiv kritik.

Udligningsreformen

Regeringen har sammen med Enhedslisten, netop gennemført en reform der styrker den økonomiske udligning blandt Danmarks kommuner.

Fakta: Det betyder aftalen

To nye kriterier bliver indført for at ramme kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde mere præcist, nemlig ”Børn af enlige forsørgere” og nomadefamilier. Boligstøttekriteriet, der har været kritiseret af flere kommuner, bliver justeret. Det samme gør kriterierne ”familier i visse boligtyper”, ”personer med lav indkomst”, ”fald i befolkningstallet” og ”børn i familier med lav uddannelse”. Der bliver indført en mere korrekt indregning af skatteindtægter fra landbrugsjord. Der vil fortsat være en særtilskudspulje på 400 mio. kr. til kommuner med særlige økonomiske udfordringer, men der sker en forenkling af særtilskudspuljerne for at mindske udgifter til administration Der oprettes en helt ny social særtilskudspulje på 400 mio. kr. Tilskuddet til kommuner med øer og færgedrift bliver øget med 15 mio. kr. Finansieringsudvalget skal fortsat arbejde med udligningssystemet, bl.a. med en analyse vedr. udlændinge og kommunernes mulighed for at skabe vækst og nye arbejdspladser

http://www.kl.dk/Om-KL/Udligning-400-mio-kroner-flyttes-fra-by-til-land-id103750/?utm_source=kl.dk&utm_medium=rss&utm_content=KL-nyheder&utm_campaign=rss

Der var i forvejen en væsentlig omfordeling mellem kommunerne, men med den nye reform, er det altså øget, og dermed har regeringen for alvor ført socialistisk økonomisk politik.
Den øgede omfordeling betyder at de rige kommuner beklager sig, mens de fattige kommuner er glade. Da kommunalpolitikere er valgt til at varetage den lokale befolknings interesser, baserer deres holdning sig naturligvis på det snævre fundament, og ikke på hvad der er bedst for hele samfundet. Derfor er de inhabile og deres holdning uinteressant.

Derimod er det interessant hvad regeringen mener at få ud af reformen. Eksempelvis vi man styrke de fattige kommuners konkurrenceevne, ved at de rige kommuner nu formodentlig bliver nødt til at sætte skatten op, hvor de fattige kommuner tilsvarende måske kan sætte skatten ned. Samtidig kan man også mindske kvalitetsforskellen i institutioner og kommunal service.

Dog kan man også argumentere for at fattige kommuner mister noget incitament til at bruge pengene effektivt. Problemet er at man ikke selv løser sine problemer, men at regeringen har omfordelt penge uden at de fattige kommuner har givet noget til gengæld. Det er naturligt at borgmestre bruger penge i forhold til at øge sine chancer for genvalg. Derfor vil nogle at de ekstra penge i de fattige kommuner uundgåeligt blive anvendt fjollet på prestigeprojekter, som vil give flere stemmer. Man kan argumentere for, at disse penge normalt ville blive brugt på institutioner og kommunal service i de rige kommuner - altså mere effektivt.

Samlet synes reformen at udligne på et rimeligt grundlag.
Men det er dog problematisk at straffe de kommuner hvor der tjenes flest penge, hvor der produceres varer og tjenester til landets fordel, for at omprioritere pengene til de fattige og mindre produktive kommuner.

Man kan kalde det legitim socialistisk omprioritering, med et fokus på hele landet og mindre polarisering, men det kan i hvert fald ikke antages at være til landets bedste ud fra et økonomisk perspektiv, i en tid hvor der er økonomisk krise i Danmark og flere EU-lande, som Danmark gerne handler med.

Moderne Opdragelse

Børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen skriver i dag i Information om opdragelse.
Jeg har taget nogle uddrag herfra.


"Engang var opdragelsen af børn noget, der lå i helt faste rammer. Lydighed, arbejdsomhed og flid, det var målene. Og der var ingen tvivl hos forældrene. Ved den mindste vaklen kunne bedsteforældre se med og om nødvendigt korrigere kursen.


Alt det er historie. I dag handler opdragelsen om sociale kompetencer, selvstændighed og ansvar. Og bedsteforældrene er hægtet af. Men hvor er forældrene – er de også hægtet af?


Masser af forældre står i en sump, der hedder forhandlingsopdragelse. Det er en slags misforstået børnevenlighed, der oftest handler om at passivisere, udsætte, aflede – og undgå en konflikt lige her og nu. Det er en opdragelse, hvor børnene trækker rundt med forældrene, afbrudt af skældud eller regulær magtkamp."


Forhandlingsopdragelse... Over de seneste generationer er der godt nok sket et voldsomt brud med traditionelle magtmønstre i danske familier. Der har været hårdt brug for denne proces, men den nu har den fortsat for længe.

Hvad betyder opdragelse egentlig? I ordets forstand er det at gøre barnet parat til at agere i samfundet. I vores komplekse samtid bliver det en sværere og sværere opgave. Der er heldigvis kommet mere respekt omkring hvordan man behandler sine børn respektfuldt, lytter til dem, og prøver at acceptere deres lyst til at se verden fra andre vinkler end forældrene gør. Ungdomsoprør er også blevet mere og mere forstået - det er en naturlig del af et menneskes udvikling og udvidelse af sin horisont.

Opdragelse dækker over at give barnet færdigheder til selvstændigt at agere i samfundet komplekse rum, når det bliver voksent.

Det kræver at man er fagligt velfunderet til at få et job – der bliver kun færre danske arbejdspladser for ufaglærte.

Det kræver sociale færdigheder – nærmest alle jobs indebærer væsentlig grad af samarbejde med andre mennesker på tværs af regionale, men også nationale forskelle.

Det kræver forståelse for omverdenen – en eventuel kamp mod globaliseringen er tabt, og tilbage er kravet om omstillingsparathed i langt de fleste brancher. Arbejdspladser flytter rundt, og kultur- og sprogforskelle opleves oftere.

Derudover skal vi også håndtere hverdagsproblemer. De foregår i dag, ikke kun i supermarkedet, i banken og på posthuset. Det foregår i stigende grad på netbank, på sociale medier, på blogs og på borgerservice, som overgår til kun at være tilgængelig på nettet. Særligt de utekniske ældre, har svært ved at fælge med udviklingen.

Jo mere komplekst vores samfund er, og jo længere vores virkeligheds horisont bevæger sig, jo mere er der at tage stilling til og prøve at forstå. Det er spændende, men også krævende og forvirrende.

Opdragelse er kernen i samfundet. Det er selve fundamentet, og tidens opdragelsesmetoder, vil med tiden afspejle samfundets sociologiske udvikling i alle rum. Derfor vil Forhandlingsopdragelsens frisættelse af børn i en meget tidlig alder, betyde at kommende generationer vil præge samfundet med mere initiativ og selvstændighed, men også med mere kritisk stillingtagen og manglende solidaritet. Det kommer til at handle om egne incitamenter, i stedet for at hylde den brede sammenhængskraft. Der er både fordele og ulemper. Den største ulempe er dog at forhandlingsopdragelse betyder at forældre svigter deres ansvar som rollemodel, og overdrager en magt til barnet, som det ikke er parat til at administrere.

Heldigvis er strømninger historisk set altid ramt af modstrømninger, naturligvis betinget af demokrati. De unge i 80’erne lærte på den hårde måde at spare op og værdsætte de små ting i livet, under økonomisk svære år med bl.a. renter over 20%

20 år senere har den unge generation et meget løst forhold til penge. Man kan låne overalt, og velfærdssamfundet skal nok samle én op hvis det går galt.

På samme måde vil forhandlingsopdragelsen om 15-20 år afløses af generelt strengere opdragelse, med fokus på lydighed, flid og ansvar. Det er bare lang tid at vente på at forældre igen tager deres ansvar på sig, og opdrager sine børn i stedet for at undgå konflikter.


http://www.information.dk/300781

Regeringens 2020-plan

Indtægter til staten:

• Reformer skal give statskassen 14 mia. kr.
• De offentlige udgifter må vokse med 0,8 pct. om året.
• Trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter skal give statskassen fire mia. kr. om året.
• De skal også øge arbejdsudbuddet med 20.000 personer.
• En skattereform skal give staten tre mia. kr. og et øget arbejdsudbud på godt 12.000 personer.
• Flere sociale reformer (førtidspension m.m.) skal give staten syv mia. kr.
• Tre mia. kr. skaffes fra allerede aftalte besparelser bl.a. på forsvaret.
• Fem mia. kr. skaffes via en såkaldt omprioriteringspulje, hvor der findes effektivisering m.v. i det offentlige.

Udgifter for staten:

• 3,5 mia. kr. skal bruges på 10.000 nye studiepladser.
• 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en vidergående uddannelse. I dag er det kun 54 pct.
• En "ungepakke" med penge til opkvalificering og igangsættelse af ledige - eksempelvis gennem jobrotation med tilskud. Det betyder, at en ledig kan få en jobchance, hvis en fast medarbejder skal på kursus.
• En vækstpakke for seks mia. kr. skal give øget produktivitet, bedre infrastruktur og mere konkurrencedygtige arbejdspladser.
• vækstplanen skal skaffe 180.000 nye arbejdspladser uden for det offentlige indtil 2020.

Bankdirektørerne, velhavende, spekulanter og lignende skal bidrage mere til fællesskabet ifølge de socialistiske partier.

Men det var før folketingsvalget i september 2011. Nu er det kun Enhedslisten der står for de værdier, mens regeringen, primært styret af Radikale Venstre idag foreslår en omfordeling hvori de fornævnte grupper ikke indgår væsentligt.

Argumentet om at man ikke har 90 mandater til at gennemføre, hvad man lovede før valget forklarer dog ikke, hvorfor Radikale Venstre får sin politik gennemført.
Det ligner til forveksling en borgerlig 2020-plan