Skoleområdet er blevet pålagt adskillige politiske tiltag de seneste år, uden man reelt kender virkningen af tidligere tiltag. Mange regeringer har forsøgt at påvirke skolen i retning af sine værdier, men trods de gode intentioner har resultatet været stor detailstyring, frustration, en følelse af manglende tillid til egne evner og ringe målbare resultater over lang tid.
De seneste år har den store utilfredshed med folkeskolen bl.a. betydet at mange forældre vælger at betale en privatskole for deres børns undervisning. En negativ virkning heraf er, at koncentrationen af elever med dårlige sociale vilkår er blevet markant større i folkeskolen.
Den politiske debat handler bl.a. om:
- Privat vs offentlig skole.
- Målbare resultater (test og karakterer) vs ikke-målbare områder (kritisk sans, kreativitet).
- Inklusion.
- skolen skal rumme kloge, trætte, uopdragne og højlydte elever.
- skolen skal rumme elever med forskellig etnicitet, religion og social baggrund. - Hvem har ansvaret for at nogle elever efter 10 års skolegang, ikke kan læse eller regne på basalt niveau?
- Ligevægten mellem disciplin, tålmodighed, udfoldelse, fællesskab og individualitet.
- Digitalisering af folkeskolen, hvilket kommunerne dog ikke har råd til, eftersom mange skolebygninger er voldsomt nedslidte, men ikke er blevet restaureret.
Værten, Søren Fauli, havde inviteret forskere, studerende og konsulenter til en debat om folkeskolen, og hvorfor verdens dyreste folkeskole ikke er den bedste, målt på basale evner som at læse og regne.
Her er en liste over nogle af de pointer som blev nævnt i programmet.
Lærerne
- Lærernes anseelse er faldet dramatisk de sidste årtier.
- Lærerne skal igen være en leder. Det mangler på uddannelsen..
- Lærerne er ikke servicemedarbejder. men chef.
- Den dygtige lærer kan håndtere en klasse med børn med blandede sociale kår, og kan planlægge undervisningen derefter.
- Der er større prestige i at videreuddanne sig og tage kurser, end at være sammen med eleverne i klasseværelset.
- Der er for lidt overhøring af eleverne – hvad kan de egentlig?
Forældrene
- Forældre ringer og skriver til læreren på alle tider af døgnet om både væsentlige og uvæsentlige emner.
- Forældre fokuserer meget på deres eget barn frem for hele klassen.
- Forældre skal forberede deres børn på at gå i skole.
Børnene
- Børnene er ikke opdraget til at have respekt for voksne.
- Børnene er ikke vant til at koncentrere sig i længere tid.
- Negativ social arv.
- Det bør være eleven der skal koncentrere sig om læreren, ikke læreren der skal vinde elevens koncentration.
- Den moderne teknologi gør børn gode til at multitaske. Det gør det dog svært for dem at koncentrere sig om at lave opgaver i skolen.
Læreruddannelsen
- Der er stort fokus på moderne pædagogik, men der mangler kritik af moderne pædagogik.
- Der mangler fokus på faglighed.
- Mange studerende synes studiet er for nemt at gennemføre.
- I Finland, der har verdens bedste læreruddannelse, er der høje præstationsforventninger til de studerende.
Strukturen
- Der er blevet for få dansktimer.
- Skolen er for detailreguleret af politikere.
Løsninger
- Den vigtigste parameter er den gode undervisning. Det har den største effekt uanset andre variable.
- Der skal være klare mål for læring.
- Eleverne skal være beredte på undervisning.
- Skoler skal være bedre til vidensdeling.
- At stræbe mod den ’professionelle lærer’ – at man bruger de undervisningsværktøjer der virker.
- Læreren skal være på skolen fra 8 til 16 – heldagsjob.
- I gamle dage havde lærere telefontid
- Svært område at lovgive på. Derfor må vi fokusere på blød lovgivning.
- Større politisk tillid til lærere.
- Større politisk tålmodighed med folkeskolen før nye lovændringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar