Robert har været indskrevet på tre forskellige
uddannelser, økonomi, filosofi og kinesisk. Men han har ikke færdiggjort nogen
af uddannelserne, og har altså forgæves ledt efter job siden.
Det har ikke været nemt. Arbejdsgiverne foretrækker jo også medarbejdere med færdiggjort uddannelse, men Robert stiller også selv krav til sit kommende job. Det skal helst være et ’tale-job’, hvor han kan diskutere politiske og økonomiske emner. Umiddelbart kunne det være oplagt for ham at blive en form for offentlig meningsdanner, politiker, spindoktor, karikaturtegner eller måske bestyre et politisk radio- eller TV-program. Der er vel egentlig meget få tale-jobs i landet.
Men den største udfordring er at han ikke har
nogen uddannelse og heller ikke nogen erhvervserfaring de seneste 11 år.
I den situation kan man vel reelt ikke gøre
meget andet end at tage et ufaglært job eller forsøge sig som studerende.
Men Robert ønsker sig stadig et privilegeret
job, som hans CV på ingen måde berettiger ham til at håbe på. Så løsningen er
at fortsætte med at leve af kontanthjælp.
Det gavner ikke samfundet. De penge der
omfordeles til Robert, synes ikke at stille ham bedre i forhold til at blive
selvforsynende og komme i job. Robert selv har heller ikke erkendt at
menneskets sind er bygget til og har bedst af at gøre noget. Det har en kæmpe
positiv effekt på helbreddet, at man har noget at stå op til om morgenen.
Det er faktisk Enhedslistens argument for ikke
at forringe kontanthjælpen, at menneskets incitament til at arbejde frem for at
ligge hjemme, er så stort at det langt overgår eventuel ærgrelse over, at
jobbet ikke giver ret mange flere (eller måske endda færre) penge end
kontanthjælpen. Det incitament har Robert dog endnu ikke følt.
Hvem bærer så skylden. Roberts adfærd er
juridisk lovlig, men moralsk set er han en nasser, der overlever på kontinuerlig
offentlig støtte, uden han selv søger at gøre sine jobmuligheder bedre. Så
længe hans adfærd ikke går ud over andre, og han ikke beder om hjælp, er hans
jobsitutation et personligt anliggende. Men når han får penge andre tjener, er
han moralsk forpligtet til at gøre sit bedste for at styrke sine jobmuligheder.
Deriblandt at søge bredere, færdiggøre en uddannelse, tage ufaglært arbejde
eller flytte efter jobs.
Problemet er at Roberts adfærd er mulig inden
for kontanhjælpssystemet. Det er virkelig dumt, både for samfundet og for de
mennesker, som Robert, der har brug for et spark i røven.
Kontanthjælpssystemet bør altså laves om, så
folk som Robert får et mere realistisk billede af hans jobmuligheder, og også
presses lidt til at komme videre. Kontanthjælpsordningen er jo ment som en foranstaltning, der skal hjælpe folk til at finde arbejde igen og ikke en varig levevej.
Så længe hans adfærd ikke går ud over andre,
må Robert og alle andre mennesker gøre hvad de har lyst til. Det er essensen af
livskvalitet og fredelig sameksistens. Det skal bare ikke ske på fællesskabets
økonomiske bekostning, men for egen regning.
”Robert
er en helt”
Filosoffen Arno Victor Nielsen citeres i
politiken for at kalde Robert for en helt. Filosoffen synes det er problematisk
at anskue mennesket i forhold til blot økonomisk skaberevne. Mennesket kan
siges at blive kommercielt og endimensionelt. Herved bliver de mennesker, der
ikke er gode ud fra dette kriterium, til en form for ineffektive
undermennesker, som man må se ned på, og behandle dårligt i form af at lade dem
leve på en lille offentlig understøttelse.
Filosoffen advarer om at vi hidsigt fordømmer
de mennensker som ikke er skabende nok til at kunne undvære offentlig støtte. Debatten
har en hidsig og farlig tone overfor folk som Robert.
Han har ret i hans advarsler. Vi skal selvfølgelig være rimelige overfor hinanden og ikke beskylde folk for mere end de har gjort. Og mennesker skal ses som pluralistiske, kulturelle væsner. Men når man lever af andres penge hver måned, skal man naturligvis vurderes på om man fortjener den månedlige økonomiske gave, ud fra om det gør en forskel på jobmulighederne.
”At fremstille Robert som nasser er skævt: »Dem, der arbejder, får langt mere fra de offentlige kasser såsom fradrag i enorme mængder og gratis uddannelse og andet«, siger Arno Victor Nielsen”.
Filosoffen Arno Victor Nielsen bekræfter endnu
engang af fagfolk, ofte er særdeles dygtige inden for eget fagområde, og
særdeles inkompetente på andre fagområder. Robert er naturligvis en udgift for
samfundet, økonomisk set, men filosoffen mener altså at dem der arbejder
genererer endnu større omkostninger for samfundet. Så håber jeg godt nok, der
snart findes nye oliefelter i Nordsøen, så statsbudgettet kan hænge sammen.
”Der er bare altid nogen, der vil leve på en anden måde end flertallet, og det skal der være plads til”.Det er vi alle naturligvis enige i. Jeg har endnu ikke læst eller hørt en politiker være uenig i det. Mange nævner blot at Robert bare ikke skal have andres penge, for at lave ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar