Asylpolitik

Asyl til flygtninge og indvandrere?

Naturligvis skal flygtninge, der er kommet hertil af vidt forskellige årsager, have asyl. Det er vi også forpligtet til ifølge adskillige internationale konventioner. Indvandrere er en lidt anden situation. De har sjældent de samme begrænsninger som flygtninge, og asyl i andre lande er et reelt alternativ. Befolkningstætheden i Danmark er en af Europas højeste og vi har en relativt høj andel af flygtninge og indvandrere i Europa.

Danmark og de skandinaviske lande har en relativt gavmild samfundstruktur for mennesker der flytter hertil. De får ikke ligefrem en borgerløn, men den offentlige støtte giver en bedre købekraft end man vil kunne få i de fleste andre lande i verden. Samtidig er samfundet ret trygt, arbejdsmarkedet er dynamisk og der er mange uddannelsesmuligheder samt mulighed for opkvalificering.

Det er konkrete og til tider afgørende incitamenter til at søge til Danmark eller de andre nordiske lande.

Når nu ingen internationale sammenslutninger som fx EU eller FN formår at lave en fælles løsning, må landene selv håndtere mængden af asylansøgere. Danmark har i mange år været et populært land at komme til, men problemer med ghettoer, dårlig integration, kulturkonflikt, muhammedtegninger, bander, fremmedfjendskhed og en medieskabt virkelighed, fyldt med kriminalitet og meget få positive beretninger, selvom potentialet er stort.

Vi har ikke i tide indrettet landet til at modtage det antal flygtninge der har fået asyl de seneste årtier, og i øjeblikket er der stadig ikke fundet en langsigtet løsning på fx ghettoer og den store koncentration af indvandere i bestemte områder. Det betyder at mange danskere ikke møder eller kender en indvandrer og omvendt.

Derudover er der heller ikke tilstrækkelige penge i statskassen til integrationen, politiindsatsen, efteruddannelses, praktikpladserne samt en mere balanceret fordeling af disse mennesker, så danskerne i større grad møder dem i deres dagligdag. Den store økonomiske byrde kombineret med økonomisk krise, retfærdiggør at reglerne for asyl skærpes.

Hos regeringens støtteparti, Enhedslisten, er de manglende penge i statskassen blot et spørgsmål om politisk vilje til større omfordeling. Dermed er der råd til medmenneskelighed i form af asyl til trængende og de medfølgende penge det kræver.

Politisk medmenneskelighed er en stor udgift for statskassen, som danskerne generelt ikke er villige til at bidrage mere til. Det ikke er legitimt at statens omfordeling bliver større. Forvaltningen af disse penge hviler på en langsigtet plan, som endnu ikke findes. Samtidig tager Danmark et overordentligt stort ansvar på området i forhold til andre europiske lande.

Danskere siges berettiget, at møde nytilkomne med en grad af mistillid. I USA har man en mere åben tilgang til nyankomne. Amerikanere er generelt rigtig gode til at byde velkommen og hjælpe. De er bedre til at stoppe op og tale med de nye sætte sig ud over forskelle som fx religion, beklædning, hudfarve og adfærd.

Forskellene forklares meget simpelt med hvad samfundet gør for de nytilkomne.

I Danmark får man en pæn offentlig støtte, mens man i USA skal klare sig selv. Dermed kan man ikke mistænkes for at nasse på samfundet, hvilket ansporer til større hjælpsomhed og anerkendelse hos lokalbefolkningen.

Robert ”Jeg er et dovent svin” Nielsen

Robert har modtaget kontanthjælp siden han forlod universitetet i 2001 – han har altså ikke haft et job i 11 år, og måske heller ikke før.

Robert har været indskrevet på tre forskellige uddannelser, økonomi, filosofi og kinesisk. Men han har ikke færdiggjort nogen af uddannelserne, og har altså forgæves ledt efter job siden.

Det har ikke været nemt. Arbejdsgiverne foretrækker jo også medarbejdere med færdiggjort uddannelse, men Robert stiller også selv krav til sit kommende job. Det skal helst være et ’tale-job’, hvor han kan diskutere politiske og økonomiske emner. Umiddelbart kunne det være oplagt for ham at blive en form for offentlig meningsdanner, politiker, spindoktor, karikaturtegner eller måske bestyre et politisk radio- eller TV-program. Der er vel egentlig meget få tale-jobs i landet.

Men den største udfordring er at han ikke har nogen uddannelse og heller ikke nogen erhvervserfaring de seneste 11 år.

I den situation kan man vel reelt ikke gøre meget andet end at tage et ufaglært job eller forsøge sig som studerende.

Men Robert ønsker sig stadig et privilegeret job, som hans CV på ingen måde berettiger ham til at håbe på. Så løsningen er at fortsætte med at leve af kontanthjælp.

Det gavner ikke samfundet. De penge der omfordeles til Robert, synes ikke at stille ham bedre i forhold til at blive selvforsynende og komme i job. Robert selv har heller ikke erkendt at menneskets sind er bygget til og har bedst af at gøre noget. Det har en kæmpe positiv effekt på helbreddet, at man har noget at stå op til om morgenen.

Det er faktisk Enhedslistens argument for ikke at forringe kontanthjælpen, at menneskets incitament til at arbejde frem for at ligge hjemme, er så stort at det langt overgår eventuel ærgrelse over, at jobbet ikke giver ret mange flere (eller måske endda færre) penge end kontanthjælpen. Det incitament har Robert dog endnu ikke følt.

Hvem bærer så skylden. Roberts adfærd er juridisk lovlig, men moralsk set er han en nasser, der overlever på kontinuerlig offentlig støtte, uden han selv søger at gøre sine jobmuligheder bedre. Så længe hans adfærd ikke går ud over andre, og han ikke beder om hjælp, er hans jobsitutation et personligt anliggende. Men når han får penge andre tjener, er han moralsk forpligtet til at gøre sit bedste for at styrke sine jobmuligheder. Deriblandt at søge bredere, færdiggøre en uddannelse, tage ufaglært arbejde eller flytte efter jobs.

Problemet er at Roberts adfærd er mulig inden for kontanhjælpssystemet. Det er virkelig dumt, både for samfundet og for de mennesker, som Robert, der har brug for et spark i røven.

Kontanthjælpssystemet bør altså laves om, så folk som Robert får et mere realistisk billede af hans jobmuligheder, og også presses lidt til at komme videre. Kontanthjælpsordningen er jo ment som en foranstaltning, der skal hjælpe folk til at finde arbejde igen og ikke en varig levevej.

Så længe hans adfærd ikke går ud over andre, må Robert og alle andre mennesker gøre hvad de har lyst til. Det er essensen af livskvalitet og fredelig sameksistens. Det skal bare ikke ske på fællesskabets økonomiske bekostning, men for egen regning.

”Robert er en helt”

Filosoffen Arno Victor Nielsen citeres i politiken for at kalde Robert for en helt. Filosoffen synes det er problematisk at anskue mennesket i forhold til blot økonomisk skaberevne. Mennesket kan siges at blive kommercielt og endimensionelt. Herved bliver de mennesker, der ikke er gode ud fra dette kriterium, til en form for ineffektive undermennesker, som man må se ned på, og behandle dårligt i form af at lade dem leve på en lille offentlig understøttelse.

Filosoffen advarer om at vi hidsigt fordømmer de mennensker som ikke er skabende nok til at kunne undvære offentlig støtte. Debatten har en hidsig og farlig tone overfor folk som Robert.

Han har ret i hans advarsler. Vi skal selvfølgelig være rimelige overfor hinanden og ikke beskylde folk for mere end de har gjort. Og mennesker skal ses som pluralistiske, kulturelle væsner. Men når man lever af andres penge hver måned, skal man naturligvis vurderes på om man fortjener den månedlige økonomiske gave, ud fra om det gør en forskel på jobmulighederne.

”At fremstille Robert som nasser er skævt: »Dem, der arbejder, får langt mere fra de offentlige kasser såsom fradrag i enorme mængder og gratis uddannelse og andet«, siger Arno Victor Nielsen”.

Filosoffen Arno Victor Nielsen bekræfter endnu engang af fagfolk, ofte er særdeles dygtige inden for eget fagområde, og særdeles inkompetente på andre fagområder. Robert er naturligvis en udgift for samfundet, økonomisk set, men filosoffen mener altså at dem der arbejder genererer endnu større omkostninger for samfundet. Så håber jeg godt nok, der snart findes nye oliefelter i Nordsøen, så statsbudgettet kan hænge sammen.

”Der er bare altid nogen, der vil leve på en anden måde end flertallet, og det skal der være plads til”.

Det er vi alle naturligvis enige i. Jeg har endnu ikke læst eller hørt en politiker være uenig i det. Mange nævner blot at Robert bare ikke skal have andres penge, for at lave ingenting.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/06/215200.htm#.UEsdKUaVyw0.facebook

http://politiken.dk/debat/ECE1752090/filosof-robert-er-en-helt/