Kontanthjælpsreform 2013

Regeringen har sammen med DF, Konservative, venstre og Liberal Alliance vedtaget en bemærkelsesværdig kontanthjælpsreform. Den blev vedtaget 18. April 2013 og træder i kraft 1. januar 2014.

Det element i reformen, der har fået mest opmærksomhed i medierne, er den fælles forsørgelsespligt for folk, der er samboende. Det har hidtil kun gjaldt for gifte par. Det betyder at en del danskere mister deres kontanthjælp 1. januar 2014, fordi deres samboende kærestes indtægt nu får betydning for hvovidt de fortsat er berettiget til at få kontanthjælp.

Herunder følger hvad beskæftigelsesministeriet har skrevet om reformen. 

Hovedelementer i reformen

Kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp. Samtidig bliver der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse.

Her er et kort overblik over de centrale elementer i kontanthjælpsreformen:

Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.

Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.

Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.

Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.

Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.

Hvornår træder aftalen om en kontanthjælpsreform i kraft?
Lovforslagene, der udmønter aftalen om en kontanthjælpsreform, blev vedtaget den 28. juni 2013 og træder i kraft den 1. januar 2014.

http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Kontanthjaelpsreform/Hovedelementer%20i%20reformen.aspx

Sygedagepengereform 2013

Alle partier undtagen Enhedslisten vedtog 18/12 2013 en roferm for sygedagpenge.

Reformen skal skabe 1.700 job og besparelser for 385 millioner kroner, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Det ligner en effektivisering af prodcedurer og økonomien på området.

Det mest opsigtsvækkende er at man har fjernet tidsbegrænsningen for personer med alvorlig, livstruende sygdom. Tidligere kunne man modtage sygedagpenge i op til 52 uger.

Økonomisk tryghed

- Sygedagpengemodtagere får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. De, der efter 5 måneder kan forlænges efter de gældende regler og en ny 8. forlængelsesregel, kan forlænges efter de eksisterende sygedagpengeregler. De, der ikke kan forlænges, overgår til jobafklaringsforløb og dertilhørende ydelse (kontanthjælpsniveau uden modregning for ægtefælleindkomst og formue).

Ingen tidsbegrænsning for sygedagpenge

- Den nye forlængelsesmulighed sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Med en ny 8. forlængelsesmulighed tager aftalen særlig hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft. Fremover er de sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet.
De alvorlige, livstruende sygdomme er defineret af Diagnoselisten:

• Kræft – eksklusive hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amytrofisk Lateralsklerose
• AIDS i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Muligt at afvise behandling, uden økonomisk straf

- Den enkelte borger får mulighed for at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Tidlig indsats for at blive arbejdsparat (visitationsmodel)

- Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ekstraordinær tidlig indsats (opfølgningsmodel)

- Der indføres en helt ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning. Den betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.

Økonomisk prioritering

- Ressourcerne bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats.

IT og miminal bureaukrati

- Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Det indebærer blandt andet at de digitale muligheder skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere effektivt sygedagpengesystem.

(kilde: Beskæftigelsesministeriet)

http://www.bt.dk/danmark/fakta-her-er-hovedelementerne-i-sygedagpengereform

http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2013/Faktaark%20Forlaengelsesregel%20ved%20livstruende%20alvorlig%20sygdom%20pdf.ashx

Sociale mål for år 2020

Det første markante initiativ fra den nye socialminister, Anette Vilhelmsen (SF), er at offentliggøre nogle sociale mål, som skal være opfyldt i år 2020.

Det er et nyt politisk værktøj af sin art, og derfor rigtigt interessant. Det understreger i øvrigt de rygter der sagde at Vilhelmsen har fået sit ønskeministerium, efter skiftet fra vækst- og erhvervsminister.

De sociale mål for børn og unge:

• Mindst 50 procent af udsatte børn og unge har som 25-årige en ungdomsuddannelse
• De udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres
• Andelen af 15-17-årige udsatte unge, der begår kriminalitet og får en fældende strafferetlig afgørelse, skal falde med mindst 25 procent. Det svarer til en andel på højst ni procent.
• Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal falde med mindst 30 procent. Det svarer til, at andelen af sammenbrud højst må udgøre fire procent.

Sociale mål for voksne:

• Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4000 personer.
• Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20 procent.
• Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent.
• Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til mindst 50 procent.
• Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200 personer. Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent.

Næsten alle sociale problemer i Danmark bunder i dårlig opvækst og dårlig opdragelse.

Det er åbenlyst i praksis, men også vist i forskning, at barndommens vilkår har afgørende betydning for menneskers evne til at klare sig i samfundet.

Hvis man er vokset op i hjem med en misbruger, med vold, psykisk dårligt klima, ubegavede forældre eller på anden måde utilstrækkelige rammer for personlig udvikling i barndommen, så er der en klar og stærk tendens til at disse problemer videreføres i familien. Problemerne reproducerer sig selv.

Der er nogle voksne mennesker i Danmark, som ikke evner at opdrage, men som har ansvaret som følge af ubeskyttet sex. Når man frembringer et individ i samfundet, som ikke kan begå sig, har man faktisk påført samfundet en stor byrde. Den er dyr for statskassen, men også for de mennesker som bliver dårligt behandlet som følge af at et menneske ikke har lært og forstået simpel respektfuld adfærd.

Andre mennesker som ikke kan klare sig selv, og drukner i misbrug, er ligeledes en omkostning for samfundet. De ønsker ikke misbruget, men havde de haft rimelige forhold i deres opvækst, er sandsynligheden for at ende i misbrug langt, langt mindre og evnen til at gennemføre afvænning derfor langt større. Hvis det skulle blive nødvendigt.

Sociale mål virker som et fint politisk værktøj. get fokus og klare forventninger i sektoren er positivt, men problemernes rod, opdragelsen, skal der findes en bedre løsning på. 

Det er samfundsret at blive behandlet ordentligt af sine medmennesker. At få børn er ikke en samfundsret det er et privilegium.

Agurketid 2013

Der sker ikke noget som helst af væsentlig betydning for Danmark på det politiske område. De fleste politikere har forståeligt nok taget ferie, så andre kan sende såkaldte prøveballoner af sted.

Trine Bramsen fra Socialdemokraterne udtaler sig om romaer i Danmark:
”Det er et kæmpestort problem, når man kan se, at rumænere ligger og overnatter i parker, i baghaver og på folks både. Jeg møder københavnere, som oplever store problemer med deres gårde, som er invaderet af rumænere”.

"Det handler i høj grad om at stresse rumænerne, så de ikke har et indtryk af, at de bare kan komme og bruge Danmark som campingplads. Så de skal vækkes om natten og fjernes. Og de mange, der sidder og tigger eller spiller musik ved vores supermarkeder – som nærmest er blevet fast inventar – de skal straffes"
http://politiken.dk/politik/ECE2010232/s-ordfoerer-rumaenere-skal-stresses-og-straffes-mest-muligt/

Inger Støjberg fra Venstre har besøgt Islamisk trossamfund:
"Tidligere på året besøgte jeg og tre af Venstres medarbejdere på invitation Islamisk Trossamfund på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter."

"Men til de muslimer, der konstant modarbejder, konstant sætter spørgsmålstegn, er utilfredse, opfordrer til at drage i hellig krig i Syrien, begår æresvold eller -drab, nedgør vore værdier, flag og måde at leve på. Til alle jer: Find et andet sted at leve og bo. Ingen holder på jer eller tvinger jer til at blive. Vi har taget imod jer, og nu er det op til jer at udvise den fornødne respekt for vort samfund og de værdier, det bygger på. Jeg mener, at tiden er kommet til at tage et opgør med, hvem der vil Danmark, og hvem der ikke vil Danmark.
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2017409/jeg-maler-gerne-profeten-paa-min-husmur/

Zenia Stampe, der er forsvarsordfører for radikale venstre, går direkte mod sit partis politik i en kronik:
"Men set i bakspejlet var det en alvorlig fejl at tro, at vi kunne nedkæmpe Taleban i hele Afghanistan og indføre demokrati og menneskerettigheder ved hjælp af besættelse og vold. Og det var kampen for det mål, der havde de største omkostninger".
http://politiken.dk/debat/profiler/zenia-stampe/ECE2023956/vi-maa-laere-af-krigene-i-irak-og-afghanistan/

Ekstra Bladet synes den konservative partiformand Lars Barfods privatliv, er en væsentlig historie:
”På bagsiden af papiret fra et hotel i Cypern, hvor Barfoed ifølge sin Facebook har været til et møde 11. januar, bliver fordelene og ulemperne ved de to kvinder listet op. Listen, som Ekstra Bladet kender indholdet af, er en sammenligning mellem Vibeke Sylvest og Barfoeds nye kæreste”.

”Under ' H' står der bl. a. ' sex', ' erotisk' og ' lattermild' på positivsiden.
Dog er det negativt, at Helle Sjelle 'roder' og er en 'dårlig kok'.
Under ' V' står bl. a. de positive beskrivelser ' god mad', 'intelligent' og 'udadvendt'. Under det negative står der bl.a. 'ofte sur'”.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article2043707.ece

Rasmus Jarlov får nærmest ingen medieopmærksomhed for sit fokus på hovedstadens manglende vækst:
”en opgørelse placerer København som nr. 280 ud af 300 storbyer, når det handler om at skabe vækst og arbejdspladser.Turisterne bliver væk, fordi skatterne og dermed priserne er for høje, og fordi byen med det overdrevne vejarbejde er for tung at komme rundt i og ser frygtelig ud”.
http://politiken.dk/debat/profiler/rasmus-jarlov/ECE2024690/koebenhavn-er-en-oekonomisk-katastrofe/

Den politiske dagsorden er en kampplads. Så må man selv vurdere hvilke historier og debatter der er mere eller mindre relevant.

Økonomisk prioritering

Hvad skal vi så gøre som samfund - altså hvilke politiske overvejelser og beslutninger bør vi fokusere på.

Hvis vi skulle bygge et samfund op fra bunden, hvordan ville vi så prioritere?

Forudsætningerne er at vi forestiller os et samfund med direkte demokrati, at økonomi er en knap ressource, og at vi har stor grad af forståelse for hvad vi vælger til og fra.

Mit bud er at starte med at danne grobund for handel - opbygning af infrastruktur, fokus på iværksætteri og let tilgængeligt overblik over indkøbs- og afsætningsmuligheder (den private sektor).

Vi har brug for basal tryghed. Først og fremmest skal der være et basalt militær og et retsvæsen.

Derefter skal vi opbygge en offentlig sektor af passende størrelse. Ikke for bureaukratisk, ikke for dyr, ikke for overdrevent effektiv, men en logisk opbygget sektor, tilpasset samtidens behov og med et rimeligt arbejdsmiljø.
De offentlige institutioner inkluderer bl.a. børnehaver, folkeskoler, politi, brandvæsen,  relevante myndigheder, og statslige organisationer.

Undervejs i processen må man tage højde for det økonomiske råderum. Det er naturligvis et politisk spørgsmål, eksempelvis hvordan man indretter skatte- og afgiftspolitikken. Det er en anden og dybere diskussion.

Politik er for mig en komplceret blanding af mennesker og moral samt økonomi og knappe ressourcer. Kunsten er at få det bedste ud af hvad man har (realisme), og i mindre grad at fokusere på det ideelle (idealisme). Det har man alligevel aldrig råd til som samfund.

Siden efteråret 2007, hvor amerikanske banker krakkede og startede en finanskrise, som har påvirket resten af verden, har vi også i Danmark kæmpet for at balancere statens finanser og vedligeholde et godt samfund.

De sidste år viser at politik ikke kan ignorere de økonomiske rammer, med mindre man fører politik, der ikke finansieres af statskassen.

Problemerne i Danmark har givet udslag i tvunge nedskæringer i de fleste og måske alle sektorer i samfundet. Det gælder skoler, politi, militær, psykiatri, kultur, plejehjem, ulandsstøtte, kommuner, sygehuse osv.

Mit bud er at at tænke som beskrevet i starten af indlæget. Brug økonomi på de samfundsopgvaer som har den største marginalværdi, således at de opgaver, der ikke er råd til, er de opgaver der har en lavere marginalværdi, end de som finansieres.

Eksempelvis mener jeg at arbejdsmarkedspolitik og opretholdelse af offentlige institutioner og services, er vigtigere at prioritere end offentlig støtte til kulturelle begivenheder og undergrundrundskunst.

Eksempelvis er det ulogisk at staten subsidierer billetter til teater, biografer, opera osv. på bekostning af nedskæringer på offentlige institutioner.

SU-reform 2013

I april 2013, indgik Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om en reform af SU-systemet.

Reformen skal få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, og indeholder bl.a. at:

1) Studerende, der starter på videregående uddannelser inden for 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SU op til 12 måneder ud over normeret studietid. 

Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun kunne modtage SU svarende til normeret studietid.

2) Studerende må kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

3) Partierne er enige om at indføre et loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.

4) Hjemmeboende studerende får et SU-grundstipendium på 893 kr. svarende til satsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige og et forældreindkomstafhængigt tillæg på op til 1.586 kr. (2013-niveau).

5) I perioden 2014 til 2021 reguleres SU'en med satsreguleringsprocenten minus den afdæmpede regulering i medfør af skattereformen fra juni 2012 fremrykket 2 år.

6) Det laveste fribeløb forhøjes med 1.500 kr. pr. måned for studerende på de videregående uddannelser i 2014 og 2.500 kr. pr. måned fra 2015 og frem.

7) Kontant bonus til hurtige studerende på de videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium på 2.877 kr. - svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser (5.753 kr. i 2013) - for hver måned den studerende færdiggør studiet hurtigere end normeret tid.

8) Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår samt afskaffelse af muligheden for at melde fra til de enkelte prøver.

9) Krav til universiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod 2020.

10) Der bliver mulighed for at indføre en studiestartsprøve på de videregående uddannelser, som den studerende har to forsøg til at bestå.

En vild konspiration

SFs nye partiformand og Danmarks erhvervs- og vækstminister, Anette Vilhelmsen har inden for sine første 3 måneder som leder, rodet sig ud i flere problemer. Hun har flere gange udtalt sig upræcist. I hvert fald har hhv. Holger K. Nielsen og statsministeren måttet forklare hvad Vilhelmsen i virkeligheden mener.

Under opgøret om formandsposten med Astrid Krag, sagde Vilhelmsen bl.a. at regeringsgrundlaget skulle udfordres. Efter hun vandt formandsopgøret, forklarede hun at den udtalelse skulle forstås således at regeringsgrundlaget skulle gennemføres, og ikke ændres sådan som mange havde forstået det.

Hun er flere gange taget i direkte at tale sort i medierne. Det udspringer sandsynligvis i at hun har svært ved at svare på spørgsmålene (man kan heller ikke vide alt som ny minister), men det er også for at dække over at hun reelt er klassisk socialist, hvilket man ikke kan sige om regeringsgrundlaget. Men hun skal jo mene det samme som resten af regeringen.

Hun er kommet i store problemer for nylige udtalelser.
I en artikel i Kjerteminde Avis, 17. januar, udtalte Annette Vilhelmsen bl.a.:

"de borgerlige partier og deres støtter i erhvervslivet har en interesse i, at det ikke skal lykkes for den røde regering"

"Faktum er, at der i virksomhederne og også hos private forbrugere er en stor opsparing, men der er også en begrænset lyst til at få de penge ud at arbejde i vores økonomi i form af forbrug og kloge investeringer i fremtiden. Det skyldes i høj grad den usikkerhed og utryghed, som krisen er årsag til"

Hun smider her en voldsom konspirationsteori ud i offentligheden. Baggrunden er at det går virkelige ringe for regeringen med at få rettet op på forsørgelsesmulighederne for mange danskere. Dels pga. høj arbejdsløshed hos ufaglærte og faglærte, hvis jobs er flyttet til lande med meget lavere løn. Og dels pga. den tidligere regerings dagpengereform (som det radikale venstre stemte for), hvor perioden blev skåret ned fra 4 til 2 år.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udtalt at hun ikke ønsker at rulle reformen tilbage, selv hvis staten havde råd til det. Regeringen har sat mange initiativer i gang, men det forlyder i medierne, at disse initiativer kun har haft en lille positiv effekt. 

Annette Vilhelmsens konspirationsteori om det danske erhvervsliv er noget besynderlig. Virksomheder har reelt kun ét primært formål - at tjene penge. Hvis de kan gøre det bedst under en socialistisk regering, så gør de det. Hvad ville den erhvervsdrivende eller virksomhedslederen få ud af at drive sin forretning dårligere end vedkommende kan, blot fordi regeringen er socialistisk?

Med baggrund i regeringens store problemer med at lave effektiv arbejdsmarkedspolitik (og samtidig forholde sig til statens underskud), virker Annette Vilhelmsens konspirative udtalelser fuldstændig afmægtige, virkelighedsfjerne og desperate.

http://www.kjavis.dk/?Id=6134

Politisk menneskesyn

Mennesket er en kompleks blanding af fornuft og impulsivitet, erfaring og uvidenhed, mod og frygt, drifter og behov, forudindtagethed, forventninger og nysgerrighed, drømme og forventninger, religion, værdier og moral. Osv

Det hele resulterer i adfærd - handlinger, tanker og relationer. Det bliver til større og mindre sociale fællesskaber og kulturer.

Det er ekstremt vigtigt at forstå og søge at blive klog på de forskellige mennesker i samfundet, for de er grundlaget for politik.

Det er menneskesynet der er det grundlæggende i diverse politiske ideologier. Verden, samfund og handling tager udgangspunkt i individet og fællesskabet - ikke omvendt.

Når man skal skabe et godt samfund skal man forstå hvad mennesket er for et psykologisk væsen.
Hvad er menneskets incitamenter?
Hvad vil det i givne omstændigheder?
Hvordan omstiller det sig til nye forhold?
Hvad er i grunden livskvaliteten for det enkelte menneske?

Allerede nu kan man med simpel logik konkludere at et menneskesyn er en kompleks relativ størrelse. Mennesket er ikke kun dovent eller virkefuldt, men en blanding af disse. Det er konstruktuivt og destruktivt, udadvendt og introvert. Det sker på tværs af tid og rum.

Derfor kan vi begrave de klassiske ideologiers menneskesyn, da de er et arketypisk billede på mennesket, og altså kun repræsenterer et udsnit af befolkningen. Ideologisk politik (om det er liberalistisk eller socialistisk) vil ikke kunne tage højde for alle mennesker i større samfund. Et mindretal vil falde uden for den måde hvorpå politiske beslutningstagere vil forme samfundet på, fordi de er optagede af en ideologi.

Et politisk menneskesyn må være bredere, og dermed også mere komplekst.

Grundlæggende skal staten hjælpe med at indrette samfundet, så mennesket får den største livskvalitet.

Det skal være muligt for de som vil arbejde ekstra meget, at de kan få lov, uden at samfundet opstiller dårlige incitamenter. I Danmark har vi en progressiv skattemodel, hvilket betyder at vi skal betale mere i skat når vi arbejder meget.

Det skal være relativt nemt at starte egen virksomhed hvis man ønsker det.
Det skal være umuligt at drive virksomhed, hvis man udnytter lovgivning, snyder kunder eller konsekvent går konkurs.
Det skal være overkommeligt at retsforfølge forretningsfolk, der snyder.
Det skal være lettere at gennemskue hvordan samfundet er opbygget, hvad politikere laver samt hvilken politik der reelt vedtages.
Der skal være større respekt over for folk der arbejder. Uanset om de fx er aktieanalytikere, parkeringsvagter, skraldemænd eller militærpersonel. Disse arbejdende mennesker repræsenterer en efterspørgsel efter deres arbejdskraft.

Og mange andre eksempler. Staten skal ikke blande sig i små detaljer om hvordan befolkningen skal leve deres liv. Staten skal hjælpe, informere, omfordele og have det samfundsmæssige overblik som det enkelte menneske ikke selv har. Således kan forskellige mennesker finde deres individuelle og kollektive livskvalitet

Politik er til for samfundets og befolkningens skyld - ikke omvendt.

Akutjobs

Den nuværende regerings mest omtalte politik er arbejdsmarkedsreformen kendt som Akutpakken.

Den tidligere borgerlige regering gennemførte sammen med de radikale en dagpengereform, der skar perioden fra 4 til 2 år (som i fx Sverige).

To trediedele af ordningens midler er betalt af borgere som er medlemmer af en a-kasse. Resten er betalt af statskassen.
Reformen betyder at folk uden arbejde i 2 år, må gå fra dagpenge til kontanthjælp. Mange af disse kan dog reelt ikke få kontanthjælp, da de ejer en større formue eller værdien af deres ejendele, overstiger grænsen for hvornår man er berettiget til kontanthjælp. De får altså 0 kroner fra staten.

De nuværende regeringspartier var dybt utilfredse med reformen, men det har vist sig at de ikke kan finde de økonomiske midler til at øge dagpengeperioden til 4 år igen. De ville højst sandsynligt selv være tvunget til at indgrebet, hvis ikke det allerede var indført.

De mange mennesker der mister deres dagpenge, har i sagens natur været arbejdsløse i mindst 2 år. Det er en voldsom psykisk belastning at gå ledig så længe. Ud over de store økonomiske problemer der følger oven i, er der for mange ikke god udsigt til jobs i nærmere fremtid.

Mange af de arbejdsløse er ufaglærte eller faglærte. Deres jobs forsvinder ud af landet pga. Danmarks dårlige konkurrenceevne indenfor produktion. Vores styrke ligger i forskning, viden, innovation, design og marketing. Men skal man i betragtning til disse jobs er det ikke nok at være faglært.

Det er foreslået at de mennesker der er blevet arbejdsløse skal have uddannelse. Det er den rigtige løsning for mange, men nogle er simpelthen ikke i stand til det. Hvad skal den 55-årige tidligere lagermedarbejder gøre?

Nogle af de borgere, der ikke fik sig en uddannelse, ikke kan få job nu, ikke er i stand til at tage sig en tidssvarende uddannelse og er nær 60 år og fysisk slidt, burde gives en form for pension. Det er spild af tid og penge at bruge aktiveringsmidler på disse. Alle parter ved godt at i nogle tilfælde kan det ikke lade sig gøre at gøre nogle mennesker klar til det nuværende arbejdsmarked.

Regeringen har som sagt ikke kunnet finansiere en dagpengeperiode på 4 år. Målet er i stedet at løse problemet på andre (og billigere) måder. Arbejdsmarkedsreformer - et generelt fantastisk politisk redskab.


Regeringen gennemførte en reform i efteråret 2012 sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti

* Aftalen skal sikre, at der i perioden frem til 1. juli 2013 reserveres 12.500 job til danskere, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

* Målgruppen for stillingerne er de ledige, der i perioden 1. oktober 2012 til 1. april 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af dagpengeperioden.

Akutjob er på almindelige vilkår

* Også ledige, der frem til 1. juli 2013 opbruger den samlede dagpengeperiode og fortsat er ledige, er i målgruppen til et akutjob.

* Et akutjob er job på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Akutjob kan være både faste job og midlertidige job. De midlertidige job skal dog minimum vare tre måneder.

* Arbejdsgivere kan få en præmie til akutjob, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på mindst 32 timer. Præmien er 12.500 kroner, hvis ansættelsen varer mindst seks måneder, og 25.000 kroner, hvis ansættelsen varer mindst 12 måneder. Der afsættes i alt 115 millioner kroner til præmieordningen.

20.000 vil komme i betragtning

* Alle akutjob skal slås op i den offentlige jobbank, jobnet.dk.

* Regeringen vurderer, at i alt 20.000 ledige vil kunne komme i betragtning til et akutjob.

* Samtidig skønner regeringen, at 7.500 langtidsledige af egen kraft vil skaffe sig et job inden april næste år, og derfor er målet at skaffe 12.500 akut-job.

Hvem skal skaffe job?

* Private arbejdsgivere skal skaffe 7.500 job (heraf på DA-området: 5.000 job).

* Offentlige arbejdsgivere skal skaffe i alt: 5.000 job.

* Heraf skal kommunale arbejdsgivere skaffe 3.000 job.

* Statslige arbejdsgivere skal skaffe 1.200 job.

* Regionale arbejdsgivere skal skaffe 800 job.

Kilde: Aftale om akutjob, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet.

Akutjobs er ikke nye jobs, men en omrokering af jobs således at langtidsledige kan komme ind på arbejdsmarkedet igen. Ordningen har kun effekt i det tilfælde at den langtidsledige ansættes frem for en mere kvalificeret ansøger, hvilket i sig selv er overordentligt fjollet.

Det er en bred skare af områder, hvor der skal gøres en indsats for at ansætte 12.500 lagtidsledige.
Men hvem henvender disse potentielle akutjobs sig til?

Der kommer næppe nye jobs til slagterimedarbejdere, lagermedarbejdere, arbejdsfolk, universitetsuddannede i perifær og verdensfjern humaniora osv.
www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/12/29/184827.htm

Den største forskel der kan skabes er at nogle langtidsledige får bedre mulighed for at få job igen, også på langt sigt, samt en mulig forbedring af den slidte psyke som de fleste langtidsledige lider med.

Det er et flot ærinde, men nationaløkonomisk set er der ikke nogen gevinst, på trods af regeringens påstand om det modsatte. De relle nye jobs der kan skabes, skabes på baggrund af at en arbejdsgiver efterspørger (oftest uddannet) arbejdskraft og uddannede mennesker (danske som udlændinge) tilbyder sig og accepterer arbejdsvilkårene.

Det handler med andre ord om markedsmekanismer. De mennesker som går ledige i over 2 år, har ingen arbejdsgiver valgt at ansætte, hvilket tyder på at deres arbejdskraft og produktivitet ikke retfærdiggør den løn de ønsker eller minimumslønnen.

Måske er lønne for høj?
Måske er skatten, momsen og arbejdsgiverbidraget for højt?
Måske er den offentlige sektor for dyr?
Måske er der ikke behov for den samme arbejdskraft som tidligere?

Ifølge Enhedslisten er det et politiske spørgsmål at staten har råd til at prioritere en 4-årig dagpengeperiode, hvilket oversat til jævnt dansk, vil sige at skat og afgifter kan ændres således at staten har råd til at give dagpenge i længere tid. Det samme gælder i øvrigt for efterlønnen.

Det er dog helt sikkert at vi er blevet udkonkurreret af bl.a. kineserne i nogle sektorer, og udviklingen vender ikke foreløbig.