Danmark er det første land i verden der giver disse rettigheder, og var også først, da man i 1989 indførte muligheden for registreret partnerskab.
Det er en voldsom hurtig udvikling i lovgivning og også tegn på en bemærkelsesværdig hurtig holdningsændring i befolkningen. Samtidig har det også været politisk opportunt at give rettighederne.
Danmark er en demokratisk retstat, bygget på protestantisk kristne værdier. Landet har altså en årelang politisk og religiøs tradition. I de senere årtier er der dog kommet større opbakning bag at skille stat og kirke, særligt fordi yngre generationer er markant mindre kristne. Vi bygger altså vores politiske argumentation i mindre grad på Bibelen.
De kristne værdier tilsiger stærke menneskerettigheder, men også et skeptisk syn på seksuelle afvigere som homoseksuelle - de kan jo ikke få børn og skabe en slægt på naturlig vis! Med tiden er perspektivet herpå dog skiftet i mere human retning, så homoseksuelle nu bør ligestilles med heteroseksuelle.
Så når homo-vielser indføres ved lov, understreger det bevægelsen mod ligestilling af af folk uanset seksualitet.
Den store konflikt ligger i Bibelens og dermed nogle præsters syn på homo-vielser. Det gamle Testamente er groft imod homoseksualitet, mens det nyere er mere vagt, men ikke ligefrem accepterende. Det har fået flere præster til at nægte at vie homoseksuelle. De er lige gode i Guds øjne, men deres seksualitet er ikke forenelig med kirkebryllupets funktion.
I en frigjort nation, hvor argumenter i højere grad konstreuers og valideres gennem fornuft frem for religion, er det naturligt at stille folk juridisk lige uanset seksualitet. Derfor skal homoseksuelle naturligvis have ret til at blive kirkeviet, ligesom de også skal have ret til adoption og kunstig befrugtning på lige vilkår med heteroseksuelle par.
Problemet er dog at kirkebryllupet er en kristen tradition, som foreskriver kristne værdier og kristent menneskesyn. Og hvis man læser Bibelen bogstaveligt, som nogle præster gør, så er homoseksualitet ikke et fundament for en familie og kirkebryllupet er derfor forbeholdt de heteroseksuelle.
De nye rettigheder er et stærkt politisk signal om ligestilling og et opgør med traditionelt kristent livs- og menneskesyn. Men i praksis kan det være en ambivalent følelse som homoseksuel at blive kirkeviet, da kirken symboliserer kristendommen og Bibelens manglende accept af seksuelle afvigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar