Bredt forlig om førtidspension og flexjob

Kort efter den kontroversielle skattereform kommer nu endnu en reform af arbejdsmarkedet. Den er ligeledes baseret på et bredt forlig og sætter også politisk fokus på at øge arbejdsudbudet og incitamentet til at arbejde.

Forliget blev indgået med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Reformens indhold:

- Sårbare og udsatte unge i fremtiden skal have en helhedsorienteret indsats i ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte.
- Der investeres massivt i ressourceforløb. Om nødvendigt, skal der være plads til at give tid og ro i en periode til fx et behandlingsforløb i psykiatrien. I 2020 vil der være afsat 1,2 milliarder om året til ressourceforløb, hvilket stiger til 1,4 milliarder på langt sigt.
- Ressourceforløbene erstatter i fremtiden førtidspension for personer under 40 år. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension til personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan komme til at arbejde igen.
- Kommunerne opretter rehabiliteringsteams, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer.
- Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen.
- De største tilskud gives ikke længere til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger, men derimod til de fleksjobansatte med de laveste lønninger og den mindste arbejdsevne.

Reformen får ros for at søge at forbedre aktiveringsprocessen, men finansieringen medfører at reformen på kort sigt er socialt skæv. Der er altså endnu en gang tale om nærmest borgerlig økonomisk politik.
Reformen har også andet til fælles med skattereformen.
Aktuelt mangler staten penge, så statens udgifter skal omprioriteres og gerne mindskes. Hjælpen skal nu rettes særligt mod de med de største udfordringer for at komme på arbejdsmarkedet.

Aktiveringen skal forbedres, incitamentet for at arbejde færre timer på flexjob, skal være mindre (fordi det er vildt dyrt for staten) og folk under 40 får sværere ved at få førtidspension.

Flexjobbere er i venstreorienteret optik, set som en socialt udsat gruppe. De ville ønske at arbejde 37 timer, men kan af helbredsmæssige årsager kun klare et mindre antal om ugen. Derfor er det kontroversielt i regeringspartiernes bagland, at man tager penge fra flexjobbere. Målet helliger ikke midlet, og denne reform vil ikke mindske uligheden på kort sigt. På langt sigt er det en anden diskussion.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet lønniveauerne for forskellige jobgrupper på flexjob.

	6 timer	15 timer	25 timer	Før reform (uanset arbejdstimer)
Kasseassistent	19.100	20.700	20.700	20.700
Rengøring	19.600	24.000	25.500	25.500
Buschauffør	20.100	25.200	27.700	29.700
Pædagog	20.500	26.100	28.700	33.200
Håndværker	20.700	26.400	29.300	35.100
Gymnasielærer	21.900	28.300	32.400	45.400

Tallene er månedsløn inklusiv pension og er baseret på gennemsnitstal for alle ansatte på et område, altså alle kasseassistenter, alle pædagoger osv.

Pædagogernes fagforening, BUPL, og Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, vurderer, at ministeriet overvurderer det faktiske lønniveau for folk i flexjob. Ifølge BUPL's opgørelse tjener en pædagog i fleksjob typisk 27.350 kroner om måneden inklusive pension.

Når reformen indfases betyder det et voldsomt lønfald for de højest lønnede flexjobbere.

I øvrigt et uddrag fra Socialdemokratiets overordnede tilgang til socialpolitik ifølge deres hjemmeside:
Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.